En fantastisk nørdet træningsdag

Dagen i dag startede og sluttede godt 12 timer senere med hhv afgang mod og hjemkomst fra Ringsted.
Dagens første kursus var anden del af planlæg din træning hos Anja og Johanna, som udover en masse teori bød på nogle praktiske øvelser, som jeg uden tvivl skal have arbejdet videre med OG have ført skemaer over.
Min selvvalgte øvelse var bakke, som jeg gere vil have rettet op på, da den er blevet skæv. Jeg arbejdede med target i form af en lang yogamåtte, men vi fandt ud af, at det ikke var det, der skulle til, så for at få mere ro og mere tankevirksomhed med, blev måtten skiftet ud med to små targets, og det havde en supergod effekt, så i morgen skal jeg have lagt den videre træningsplan for den øvelse.
Inspirationsøvelsen var at kigge til højre og venstre, og den fik jeg taget rigtig godt hul på, så også den skal jeg have lavet skema og træningsplan for, ligesom jeg skal for selfieøvelsen, som jeg ikke fik trænet på mellem de to træningsgange.





Et supergodt kursus, som kræver en del arbejde de næste par dage, men som jeg også glæder mig til, da jeg tænker, det vil mig et rigtig godt overblik over alle de ting, vi er i gang med i øjeblikket.

Med en lille times pause inden dagens næste kursus, Challenging Chains hos Johanna, var der lige tid til en god luftetur og til at cleare hovedet, hvilket var tiltrængt.

Også her var der en masse - enormt spændende - teori og lidt planlægning, inden vi skulle i gang med dagens øvelser: At trække, at skubbe og shaping af slalom mellem 4 genstande (stole el.lign) - skubbe blev udviddet med at skubbe ind mellem ben, og jeg vil udvide den yderligere med at skubbe ind i noget (kasse el.lign), trække er fin, som den er, og slalom kom vi fint i gang med, men er langt fra i hus. Her skal en del mere træning til, og jeg skal have Manners Minderen i brug (må hellere pakke den ud og finde ud af, hvordan den virker)

Derefter gik vi videre til Match to sample - igen først teori og derefter praktisk træning. Selma var fuldstændig fantastisk og fangede konceptet meget hurtigt - i hvert fald hvad parkeringszone, look-adfærd og markeringsadfærd angik, og nu glæder jeg mig helt vildt til at træne videre på det og få koblet tingene.




Der er helt enormt mange ting at huske, så også her skal jeg have fat i noter og have lavet en videre plan - forhåbentlig hjulet af nogle beskrivelser fra Johanna.

Jeg GLÆDER mig til at træne videre og til næste gang, men inden da glæder jeg mig til at træne rally med Liv og Krøllerne i morgen.

Kommentarer