Én rally dobbeltprøve, to sortlinger, én 2.plads, to 4.pladser og én IB...

...Og ikke bare en IB, men den fedeste IB EVER!! 💜⭐💜⭐💜 Men mere om det senere.

Lørdag var Sortlingerne og jeg til rallyprøve i Osted. HHK, Hornsherred HTM Klub, afholdt dobbeltprøve for at samle penge ind til DM i HTM.

Jeg havde meldt både Molly og Selma til begge begynderprøverne, og jeg fik lov at starte med Molly i begge klasser, hvilket gav mig en roligere start, da hun ikke skal have ret meget opvarmning, og der er bare mere ro over at gå en bane med hende end med Selma.

Prøve 1 var hos Paul, og det var en rigtig fin bane - på trods af at der også var noget af den der væmmelige højre handling (Undskyld, Paul 🙈)
Molly blev trukket for en enkelt skæv plads i bakken, fik 99 p og endte som 2.vinder.
Selma og jeg lavede en enkelt ommer, havde vist et par stramme liner, endte på 95 p og blev 4.vinder.

En meget fin prøve, som jeg var rigtig godt tilfreds med - både egen og pigernes indsats.





Prøve 2 var hos Conni og var noget sværere for begge piger - banen var længere og med mere "skæve" vinkler, indgange osv, men egentlig tror jeg mere, det var selve ringen, der var svær - der var mere sporadiske forstyrrelser, hvor de var mere kontinuerlige i den anden ring. Men det er jo bare noget, der skal trænes.
Molly havde det sværere, men gjorde det absolut godt! En enkelt ommer, da hun i en synkron vending lavede skift bagved, gjorde, at vi landede på 97 point og samlet 4.vinder.
Nu kommer vi til den bedste IB ever: Selma og jeg har haft en stor udfordring med følget, men til denne prøve havde jeg fornemmelsen af flere rigtig fine momenter, og da jeg fik billeder fra Lonni, fik jeg bekræftet det - hun gik simpelthen så fint rigtig mange steder. At hun så blev lige vel forstyrret, og at vi lavede så mange ommere, betyder så absolut intet - skiltene har vi normalt styr på, men følget var det hele værd, og det var dagens bedste prøve! 💜


Opvarmning

Sjov med en ommer

Fineste Minimyre



Bedste IB ever skal fejres med fest


Bagefter fik jeg kigget i pigernes resultatbøger, og vi havde en form for jubilæum: Det var Mollys 10. og Selmas 5. beståede prøve i begynderklassen, så jeg begynder så småt at overveje at rykke Molly i øvet. Nu må vi se, hvornår det bliver.

Efter et par timer hjemme, sluttede en helt perfekt dag med en superhyggelig kreaaften.

Kommentarer

Populære opslag