HTM og Freestyle når det er bedst

Det er længe siden, Molly og jeg har været til HTM hos Anja - i hvert fald på vores normale hold, der har heldigvis været masser hen over sommeren, men nu var det endelig tid til opstart efter ferien igen.

Noget trætte, men glade, oven på en hård weekend og en meget lang dag i Vejen i søndags, mødte vi op og blev "konfronteret" med de 3 mål, Anja før ferien bad os skrive i gruppen, som vi skulle vise i fællestiden.

Målene skulle være:

🌼Konkrete
🌼Realistiske
🌼Målbare
🌼Udfordrende

Nedenfor er både de mål, jeg skrev for nogle måneder tilbage samt status inden træningen:

️ Vi kan gå hele HTM1-programmet med godbidder:
Faktisk ved jeg det ikke, da vi ikke har haft fokus på det længe, men jeg tror egentlig godt, vi kan.

️ Vi kan begge positioner i løb uden godbidder i hænderne, men med belønning undervejs (jeg har ikke styr på, hvor lange de enkelte løbepassager er, men det er musikken, der definerer længden/varigheden):
NOPE! På ingen måde...Da arbejdet med løb har taget en anden drejning, tænker jeg, at dette mål i stedet er, at få arbejdet med "startknappen", som vi har arbejdet med de sidste uger, og så få overført den til løb også.

️ Molly kan indtage ny position (close):
Vi arbejder ihærdigt på billedet, men indtagelsen er der ikke endnu.

Vi lagde ud med at tale om status på de mål og evt vise dem.

Status i går var:

❤️ Vi kunne godt gå programmet med godbidder!!!! Endda ikke med godbidder i andet end løb i heel-positionen. Megasvært, men også en kæmpe sejr at gøre det.

Status på de to andre mål havde ikke ændret sig, og vi arbejdede med løb og "startknappen" i den individuelle tid.
Close arbejder jeg sideløbende videre på, men lige nu er motivation, løb og at styrke Fu-positionen vigtigere op til vores debut til den uofficielle konkurrence d.14/9.

Igen var det en virkelig fed træning med Molly, der bare bliver bedre og bedre, mere og mere sikker og gladere og gladere for sine positioner.

Vi blev bedt om at lave nye mål frem til næste træning d.30/9, og de kommer her:

Nye mål for Molly og mig frem til næste træning d.30/9:

️ D.14/9 stiller vi i HTM1 til uofficiel konkurrence, og her vil jeg sige ja tak til at blive filmet, selvom jeg godt ved, jeg kommer til at få lyst til at sige nej tak, og jeg vil to gange i løbet af vores tid i ringen turde ikke at give den tryghedsgodbid, jeg ellers ville have givet.

️ Jeg vil arbejde videre med løb og "startknappen", som vi gjorde det i går, så vi til næste træning er klar til at få puttet nyt på i forhold til at styrke motivation, glæde og attitude i løb - jeg vil arbejde i begge vores positioner

️ Jeg vil gå tilbage og nørde i vægtforskydning med vores anden position (Fu), så den bliver styrket, så vi også der kan få puttet nyt på til næste træning




Selmas hold blev aflyst sidst, så det er efterhånden også et stykke tid siden med hende, men da jeg havde en gang til gode, godt nok til Molly, og der var mulighed for at få den på Mollys hold, valgte jeg af mange grunde at konvertere den til Selma.

Nedenfor er både de mål, jeg skrev for Selma for snart en del måneder siden:

️ Vores FS2-program er klar: 
️ Vi kan vise den første del (optakten, indtil vi rejser os): Delmomenterne kan vi nogenlunde, men har ikke kædet dem sammen endnu
️ Selma kan lave 10 x twist, vente på nyt signal og lytte efter evt andre signaler og tage dem undervejs: ️ (Øvelsen er videreudviklet, og vi viser status på, hvor vi er)
Programmet er klar, vi kan starten, og vi er kommet godt videre med de 10 daglige twister, som nu er blevet til en fokusøvelse.

Jeg trængte til et spark bagi for at komme videre, og det fik jeg sammen med lektier - senest i morgen skal jeg have delt programmet op i 3 dele og have lagt en udførlig plan, ligesom jeg om 13 dage skal kunne vise det første minut.

Fokusøvelsen fik vi kigget på og videretænkt den, så nu prøver vi at tage den med i bevægelse.

Derefter fik vi slutningen på plads og dermed musikken, eller i hvert fald planen for hvordan den skal klippes, inden vi fik kigget på en status af den omvendte follow.

Supergod og motiverende træning med Selma også! Nu skal jeg se at komme i gang - første step er en detaljeret plan, som skal lægges i gruppen i morgen.

Kommentarer

Populære opslag