Freestyle-fredag

HTM/Freestyle hos Johanna startede - endelig - op igen i fredags!

Det var egentlig Mollys hold, men da vi skulle til konkurrence lørdag, skulle Selma trænes, og derfor kom hun på i fællestiden, og den individuelle tid delte jeg mellem dem.

I fællestiden arbejdede vi med 3 inspirationsøvelser:

  • Feet up - say your prayers: Ikke en øvelse, vi har arbejdet med, men det tænker jeg, vi skal have gjort lidt ved, eftersom Selma fangede den lynhurtigt.
  • Shuffle i sko - hold nu op en spandfuld af adfærd, den lille myre kunne tilbyde, fordi der kom en sutsko frem... Det endte ud i ren targetadfærd for at få hende til at sætte poten på skoen, frishaping må blive med Molly i stedet.
  • Hands up på fører: Heller ikke noget, vi har arbejdet med, men Selma er generelt ret god til at stå på bagben, og det var heller ikke noget problem at få hende til at stå op ad væggen.



Giver det her så noget?


Ovenstående øvelser fik vi kigget på i første runde, og i anden runde tog vi også fat på slalom med flasken i munden, da vi har et issue med, at Selma smider den efter 2-3 porte.
Vi fik kigget på den, analyseret, prøvet os lidt frem, og planen er nu lavet:
Der skal generaliseres med 3 andre genstande end flasken, vi laver en enkelt port til at starte med, og vi tager den højre, som er den svære. Til at starte med dropper vi signalet, men til gengæld sætter vi signal på at tage flasken, og den skal kun slippes på signal, ikke klik.

Den individuelle tid delte jeg som sagt mellem Molly og Selma, da jeg gerne ville kigge på noget med dem begge - først Selma, hvor jeg havde brug for input til kravle.

Den skal deles op i flere træninger, og faktisk er vi ikke helt så langt fra som antaget, hvilket jo altid er dejligt.
Vi er klar til et midlertidigt signal, der skal trænes kondition, teknik og i cirkler begge veje rundt om mig.

For Mollys vedkommende havde jeg brug for input til at neje i slalom, altså i en af portene, så her trænede vi indtagelse af position, hvilket jeg naturligvis skal fortsætte med, og når vi er ved at være der på højre, skal også den venstre trænes. Sideløbende skal vi huske at træne slalom, og når Molly på verbalt signal kan stoppes i slalom og indtage positionen, sættes nejen ind.

Rundt om kost/stok kiggede vi også på, og her skal varieres mellem rundt om kost/pind i stilstand og bevægelse samt både forlæns, sidelæns og baglæns.
Det samme med cirkle rundt om mig i både stilstand og bevægelse - forlæns, sidelæns, baglæns.

Man ved bare, at når man kommer hjem fra træning en fredag aften kl.22 og har lyst til at fortsætte, så har det være en god træning!

Kommentarer

Populære opslag