GET TO WORK - PART II

I onsdags var vi i Undine med Liv og Krøllerne, og det var vi igen i går:

Planen var lagt - ret meget den samme som dagen før:

Ninjacirklen og vægtforstydninger i Fu med Molly, den nye sekvens, kravle og slalom med noget i munden med Selma - derudover programmet med hende også.

Der kom dog lige en krølle og ændring i planen, da Anja smed følgende besked i vores grupper:

🌟 CHALLENGE 🌟

HTM & FS er den smukkeste sport i verden ️ fordi vi kan udtrykke den kærlighed vi har til vores bedste ven og også den anden vej - der er vist ikke noget bedre, når man kan se den ubetingede kærlighed der er i mellem ekvipagen i ringen.....

I bedes til næste gang lave et lille program på min. 1 minut:

- Musik/program/kostume skal udtrykke jeres kærlighed til jeres helt unikke hund.

- I skal bruge min. 1 rekvisit

I bedes vise det i vores fællestid og der er en præmie på spil for det mest flydende og bedste helhedsindtryk 🙏

I bedes beskrive efter I har vist programmet - hvorfor I netop har valgt dette stykke musik 

F*********ck!!!!! Det er om 10 dage med Molly (og om 1 md med Selma) Så planen blev lige ændret til også at indholde bevægelse til potentiel musik... Det fik jeg gjort med dem begge, men til gengæld røg kravledelen så ud med Selma i går.

Jeg har ikke lagt mig fast på musik, men jeg har hhv 2 og 3 numre til hver, som jeg skal have valgt mellem, og så skal der også bare lige laves et lille program og findes en rekvisit... Men det går jo nok.




Selve træningen gik fint, og jeg var ret overrasket over at se Molly fastholde Fu-positionen i løb uden godbidder i hånden og over et par meter - en ting er, at det er sjovt, og at Mollys motivation i dén grad stiger, men at det nu også begynder at kunne ses i det tekniske er megafedt!
Der var knapt så meget kreativitet og lidt mere præcision i vægtforstydningerne i går, men ikke mindre glæde.

Med Selma gik jeg gået det midterste af programmet, da jeg lige skulle have styr på, hvordan den nye del passer ind. Lige nu er den svær, da hun ikke kan den, men det skal nok komme - ligesom alt det andet.

I aften er friaften!!! Men vi skal jo nok træne lidt derhjemme alligevel ;-)

Kommentarer

Populære opslag