Uofficiel HTM-konkurrence - en stor milepæl blev nået
Søndag var en stor dag i sortlinge regi: Det, der måske bare var en stille og rolig afslappet uofficiel HTM-konkurrence for andre, var for os, eller i hvert fald mig, en stor dag!
Molly og jeg skulle debutere i HTM1, hvilket vi har arbejdet hen mod i små 1½ år, og Selma og jeg skulle teste formen, samarbejdet og have en status på vores, endnu ikke færdige, FS2-program.
Hornsherred HTM Klub sørgede som altid for de bedste rammer både set fra deltager- og fra dommervinklen. Jeg startede dagen med at stille med begge piger, og efter frokost dømte jeg.
Først var jeg inde med Selma, og planen var at gennemføre starten, som vi har styr på og derefter improvisere resten. Jeg fik dog lavet lidt mere end starten, men vi manglede både kostume og den ene rekvisit, så hverken sværhedsgrad eller fortolkning var i nærheden af, hvad de forhåbentlig kommer, men udførelen var jeg virkelig godt tilfreds med - hun var fantastisk at arbejde med, den bette Minimyre, og jeg glæder mig så meget til, at vi får programmet rigtig færdigt 💜
Molly og jeg debuterede endelig i HTM1 - for mig kunne det lige så godt have været en officiel konkurrence, det var lige så vigtigt! Også selvom det var med belønning.
Ved første tur i ringen kiksede starten, da Molly var ved at kløjs i en godbid, og vi fik derfor overhovedet ikke vist vores omkring på stedet. Jeg holdt hovedet koldt, var rolig, ventede på hende, og vi gik i gang, da hun var klar - ikke før! Og det føltes SÅ godt! Vores sidelæns-bakke-sekvens gik heller ikke helt som planlagt, men igen bevarede jeg roen, og det var den fedeste følelse af være i ringen med min allerbedste Mollymus ⭐⭐⭐ Jeg havde besluttet at bruge godbidder i løb og i Fu-positionen, men ellers ikke, og det holdt jeg.
Anden tur i ringen, besluttede jeg, skulle være med flere godbidder for at give Molly endnu mere motivation og tro på, at det her kan hun godt. Alt gik som det skulle, og det var MAGISK at være derinde med hende 💖💖💖 Det er bestemt ikke sidste gang, vi går i ringen i HTM1 (jeg har da også tilmeldt hende på både Samsø og i Ringsted senere på året)
Helt fantastisk dag, helt fantastisk at nå dertil, og en helt fantastisk følelse.
Molly og jeg skulle debutere i HTM1, hvilket vi har arbejdet hen mod i små 1½ år, og Selma og jeg skulle teste formen, samarbejdet og have en status på vores, endnu ikke færdige, FS2-program.
Hornsherred HTM Klub sørgede som altid for de bedste rammer både set fra deltager- og fra dommervinklen. Jeg startede dagen med at stille med begge piger, og efter frokost dømte jeg.
Først var jeg inde med Selma, og planen var at gennemføre starten, som vi har styr på og derefter improvisere resten. Jeg fik dog lavet lidt mere end starten, men vi manglede både kostume og den ene rekvisit, så hverken sværhedsgrad eller fortolkning var i nærheden af, hvad de forhåbentlig kommer, men udførelen var jeg virkelig godt tilfreds med - hun var fantastisk at arbejde med, den bette Minimyre, og jeg glæder mig så meget til, at vi får programmet rigtig færdigt 💜
Molly og jeg debuterede endelig i HTM1 - for mig kunne det lige så godt have været en officiel konkurrence, det var lige så vigtigt! Også selvom det var med belønning.
Ved første tur i ringen kiksede starten, da Molly var ved at kløjs i en godbid, og vi fik derfor overhovedet ikke vist vores omkring på stedet. Jeg holdt hovedet koldt, var rolig, ventede på hende, og vi gik i gang, da hun var klar - ikke før! Og det føltes SÅ godt! Vores sidelæns-bakke-sekvens gik heller ikke helt som planlagt, men igen bevarede jeg roen, og det var den fedeste følelse af være i ringen med min allerbedste Mollymus ⭐⭐⭐ Jeg havde besluttet at bruge godbidder i løb og i Fu-positionen, men ellers ikke, og det holdt jeg.
Anden tur i ringen, besluttede jeg, skulle være med flere godbidder for at give Molly endnu mere motivation og tro på, at det her kan hun godt. Alt gik som det skulle, og det var MAGISK at være derinde med hende 💖💖💖 Det er bestemt ikke sidste gang, vi går i ringen i HTM1 (jeg har da også tilmeldt hende på både Samsø og i Ringsted senere på året)
Molly havde gjort det virkelig, virkelig godt, og jeg var meget stolt af hende - egentlig os begge to - men at det viste sig, at hun havde gjort det så godt, at vi vandt klassen, havde jeg ikke set komme.
Selma og jeg bestod med vores ufærdige program, hvilket også var en superfed tilbagemelding at få, men allerbedst var, at udførelen lå virkelig pænt!
Helt fantastisk dag, helt fantastisk at nå dertil, og en helt fantastisk følelse.
Kommentarer
Send en kommentar