HMC træningsweekend - HTM/Freestyle
Søndag morgen var der igen afgang mod Mørkøv...
Efter at have været i tvivl om, hvem jeg skulle have med, endte det med - som den oprindelige plan - at jeg tog Molly med til anden dagen på HMCs træningsweekend og HTM/Freestylekursus hos Anja. Heldigvis!!!
Formiddagen blev brugt på fællestid og eftermiddagen på individuel tid - helt perfekt kombi, selvom jeg altid godt kan bruge mere individuel tid, når klokken lyder.
I fællestiden skulle vi starte ud med af finde 3 tricks eller HTM-positioner, der karakteriserer os og vores hund - hvem er vi, hvem er vores hund, hvad kan vi sammen?
Den øvelse ramte mere, end jeg lige havde forestillet mig, den ville gøre, for midt i alt det her, midt i alle de udfordringer, der har været med Selma, og som bare kører derud af nu, havde jeg glemt os - Molly og mig ❤️ Jeg havde glemt, hvem vi er, hvad vi kan, og hvad der er særligt ved OS to sammen. Ikke bare mig og mine hunde, men mig og MOLLY! ❤️
Vores 3 tricks blev:
Den øvelse ramte og gjorde ondt, men den gjorde også, at jeg fandt tilbage til os ❤️
Næste øvelse var noget nemmere at forholde sig til, og var en af de kendte belønningslege, hvor Anja styrede musikken og dermed belønningerne.
Første pas skulle vi belønne, når musikken stoppede, derefter skulle vi fortsætte den øvelse, vi var i gang med, når musikken stoppede, derefter belønne igen osv.
I andet pas var det belønning - frys i den øvelse, vi var i gang med - belønning osv, men ellers samme princip.
Derefter skulle vi to og to lave et program på max 45 sekunder, hvor vi brugte en rekvisit. Vi kunne vælge mellem flere forskellige, og Mette og jeg valgte en pink spand.
Vores program blev et lille gartnerprogram, hvor Molly og jeg planter en blomst, vander den og ser den gro.
En sjov øvelse, hvor både rekvisit, stemning, øvelser mm skal tænkes ind - fuldstændig som ellers når man laver program, men det var sjovt at lave det under tidspres og se, hvor meget man egentlig når alligevel.
Efter at have været i tvivl om, hvem jeg skulle have med, endte det med - som den oprindelige plan - at jeg tog Molly med til anden dagen på HMCs træningsweekend og HTM/Freestylekursus hos Anja. Heldigvis!!!
Formiddagen blev brugt på fællestid og eftermiddagen på individuel tid - helt perfekt kombi, selvom jeg altid godt kan bruge mere individuel tid, når klokken lyder.
I fællestiden skulle vi starte ud med af finde 3 tricks eller HTM-positioner, der karakteriserer os og vores hund - hvem er vi, hvem er vores hund, hvad kan vi sammen?
Den øvelse ramte mere, end jeg lige havde forestillet mig, den ville gøre, for midt i alt det her, midt i alle de udfordringer, der har været med Selma, og som bare kører derud af nu, havde jeg glemt os - Molly og mig ❤️ Jeg havde glemt, hvem vi er, hvad vi kan, og hvad der er særligt ved OS to sammen. Ikke bare mig og mine hunde, men mig og MOLLY! ❤️
Vores 3 tricks blev:
- Bakke, stop på afstand, kig op = Tillid
- Pote = venskab, "os", samhørighed
- High, twist ned = Elegance, sprudle, folde vingerne ud
Den øvelse ramte og gjorde ondt, men den gjorde også, at jeg fandt tilbage til os ❤️
Næste øvelse var noget nemmere at forholde sig til, og var en af de kendte belønningslege, hvor Anja styrede musikken og dermed belønningerne.
Første pas skulle vi belønne, når musikken stoppede, derefter skulle vi fortsætte den øvelse, vi var i gang med, når musikken stoppede, derefter belønne igen osv.
I andet pas var det belønning - frys i den øvelse, vi var i gang med - belønning osv, men ellers samme princip.
Derefter skulle vi to og to lave et program på max 45 sekunder, hvor vi brugte en rekvisit. Vi kunne vælge mellem flere forskellige, og Mette og jeg valgte en pink spand.
Vores program blev et lille gartnerprogram, hvor Molly og jeg planter en blomst, vander den og ser den gro.
En sjov øvelse, hvor både rekvisit, stemning, øvelser mm skal tænkes ind - fuldstændig som ellers når man laver program, men det var sjovt at lave det under tidspres og se, hvor meget man egentlig når alligevel.
 |
| Proces og planlægning - Foto: Anja Christiansen |
 |
| Min lille gartner |
Sidste øvelse i fællestiden var træning af starter, eller bevidstheden om, hvad vi gør, hvorfor, hvad vi har brug for, hvad hunden har brug for osv.
Vi fik 3 starter hver, hvor vi ikke vidste, hvornår vi blev kaldt ind, og vi skulle prøve at gøre det på 3 forskellige måder.
Jeg prøvede en gang med Molly under kontrol (baglæns som jeg plejer), en gang hvor jeg lod Molly gøre, hvad hun ville (hun gik i en pladslignende position), og en gang hvor jeg løb ind sammen med hende.
Der er ingen tvivl om, at Molly har brug for kontrollen, mens jeg har brug for at kunne slippe den en anelse - ikke meget, men jeg vil gerne væk fra at gå baglæns.
Jeg blev ikke klogere på, præcis hvordan vi skal gå ind, men da startpositionen var svær at indtage for hende de fleste af gangene, siger det noget om, at det var svært - ingen tvivl om, at der skal arbejdes videre med den del, så jeg bliver klogere på, hvordan jeg bedst muligt hjælper Molly med at få en god start.
Vi fik 3 starter hver, hvor vi ikke vidste, hvornår vi blev kaldt ind, og vi skulle prøve at gøre det på 3 forskellige måder.
Jeg prøvede en gang med Molly under kontrol (baglæns som jeg plejer), en gang hvor jeg lod Molly gøre, hvad hun ville (hun gik i en pladslignende position), og en gang hvor jeg løb ind sammen med hende.
Der er ingen tvivl om, at Molly har brug for kontrollen, mens jeg har brug for at kunne slippe den en anelse - ikke meget, men jeg vil gerne væk fra at gå baglæns.
Jeg blev ikke klogere på, præcis hvordan vi skal gå ind, men da startpositionen var svær at indtage for hende de fleste af gangene, siger det noget om, at det var svært - ingen tvivl om, at der skal arbejdes videre med den del, så jeg bliver klogere på, hvordan jeg bedst muligt hjælper Molly med at få en god start.
Den individuelle tid havde jeg rigtig meget, jeg gerne ville bruge på... Starten, som Molly synes, er svær, min motivation og en plan for at komme videre, var bare nogle af de ting, der pressede sig på.
Molly synes uden tvivl, at starten er svær!! Der er kommet lyd på, og hun tøver ved indtagelse af startpositionen. Det var ikke kun på pladsen i Mørkøv, men jeg ser det samme i Undinehallen, når vi er alene, så det handlede ikke om, at miljøet var svært, men om at selve starten er svær.
Jeg har tildels mistet motivationen, fordi jeg ikke kommer nogle vegne i øjeblikket... Jeg har brug for en plan, og jeg er klar til at gøre noget, ændre på tingene, for at komme ud over stepperne - nu skal der ske noget!
Vi prøvede at lave starten, og vi så en Molly, der var træg i reaktionerne, der skulle have kommandoerne to-tre gange, som slikkede sig om munden, og som bare ikke syntes, det var sjovt. Det duer ikke!!!
Derefter prøvede vi en "omvendt" start, dvs Molly startede helt tæt på brønden og bakkede i stedet for at komme mod mig, og dér var den gamle Molly!!!
Så første del af planen hedder "omvendt" start.
Anden del af planen hedder skru generelt ned for sværhedsgraden, dvs afstande minimeres, og hele midtersektionen udskiftes med noget, jeg endnu ikke ved, hvad er, men det bliver noget, Molly kan i forvejen, som hun er god til og glad for - vi skal have motivationen tilbage hos os begge to, og i dén proces er det fuldstændig lige meget, om vi består eller ej.
Det bliver p.t. plan B, og ved siden af arbejder vi så på alle de nye ting og arbejder stille og roligt frem mod plan A, som vi ikke har travlt med at få effektueret, men vi har til gengæld travlt med at komme tilbage i ringen.
Én ting er, at jeg savner at være i ringen med Molly, men alle de ting, vi kun kan træne på, når vi er i ringen, kan vi ikke få trænet, og så kommer vi slet ikke videre.... Og vi skal i dén grad ud over stepperne!!
Molly synes uden tvivl, at starten er svær!! Der er kommet lyd på, og hun tøver ved indtagelse af startpositionen. Det var ikke kun på pladsen i Mørkøv, men jeg ser det samme i Undinehallen, når vi er alene, så det handlede ikke om, at miljøet var svært, men om at selve starten er svær.
Jeg har tildels mistet motivationen, fordi jeg ikke kommer nogle vegne i øjeblikket... Jeg har brug for en plan, og jeg er klar til at gøre noget, ændre på tingene, for at komme ud over stepperne - nu skal der ske noget!
Vi prøvede at lave starten, og vi så en Molly, der var træg i reaktionerne, der skulle have kommandoerne to-tre gange, som slikkede sig om munden, og som bare ikke syntes, det var sjovt. Det duer ikke!!!
Derefter prøvede vi en "omvendt" start, dvs Molly startede helt tæt på brønden og bakkede i stedet for at komme mod mig, og dér var den gamle Molly!!!
Så første del af planen hedder "omvendt" start.
Anden del af planen hedder skru generelt ned for sværhedsgraden, dvs afstande minimeres, og hele midtersektionen udskiftes med noget, jeg endnu ikke ved, hvad er, men det bliver noget, Molly kan i forvejen, som hun er god til og glad for - vi skal have motivationen tilbage hos os begge to, og i dén proces er det fuldstændig lige meget, om vi består eller ej.
Det bliver p.t. plan B, og ved siden af arbejder vi så på alle de nye ting og arbejder stille og roligt frem mod plan A, som vi ikke har travlt med at få effektueret, men vi har til gengæld travlt med at komme tilbage i ringen.
Én ting er, at jeg savner at være i ringen med Molly, men alle de ting, vi kun kan træne på, når vi er i ringen, kan vi ikke få trænet, og så kommer vi slet ikke videre.... Og vi skal i dén grad ud over stepperne!!
Springsekvensen i slutningen, som Molly elsker, men som endnu ikke sidder i skabet, prøvede vi at træne med targets, og det fungerede umiddelbart rigtig godt, så det skal vi forsøge det næste stykke tid.
Selvfølgelig er 22 minutter ikke lang tid til at komme omkring de issues, vi har p.t., men vi kom godt i gang, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med den nye proces og til at træne i morgen aften!
Selvfølgelig er 22 minutter ikke lang tid til at komme omkring de issues, vi har p.t., men vi kom godt i gang, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med den nye proces og til at træne i morgen aften!
Kommentarer
Send en kommentar