Når planerne virker - om at være i ringen med den fedeste følelse
Indtil i går var det et stykke tid siden, jeg sidst havde været til HTM-konkurrence, så jeg glædede mig rigtig meget til at tilbringe en dag i godt selskab til Hornsherred HTM Klubs konkurrence og dermed anden del af deres HTM og Freestyle Cup i Lazy Hallen. Og jeg glædede mig til at komme i ringen med tøserne!!!
Det blev en varm, meget varm dag med på den forkerte side af 36 grader i hallen, så tøserne blev liggende i bilen på kølemåtter, iført køleveste, og med bilen pakket ind i sølvdug, og på den måde blev bilen langt det bedste sted for dem at være.
Dagen var helt fantastisk med godt selskab og et arrangørteam, der havde gjort alt, der stod i deres magt for at gøre dagen så god som overhovedet muligt for alle os deltagere. Varmen var de ikke herrer over, men der var sørget for is til hundene, saft, kaffe, kage og boller, der kunne købes til fordel for Hundesport Mod Cancer, så det kunne ikke være bedre!
Jeg havde god tid til både at hygge og til at se en masse gode programmer, da jeg først skulle op i begynderklassen med Selma hen på eftermiddagen og efter præmieoverrækkelsen i træningsklassen med både hende og Molly.
Selma havde jeg ikke været i ringen med siden Ringsted, altså godt 2 måneder, og jeg havde egentlig den gang besluttet, at der skule gå meget lang tid, men til en træning for godt 2 uger siden ændrede det sig, og jeg besluttede, at jeg i går ville stille Selma i begynderklassen og i træningsklassen. Formålet var træning og udelukkende træning, da jeg ville prøve vores nye træningsregler af til konkurrence. Musikken var lavet længere, så jeg kunne udnytte tiden i ringen, og "reglen" var klar: Hvis Selma blev ukoncentreret eller ufokuseret, ville jeg følge hende ud til Liv, der skulle holde hende ude i opvarmningen, mens jeg selv gik ind og fortsatte mit program alene. Når Selma fokuserede på mig og tydeligt viste, at hun gerne ville ind og være med igen, ville jeg give tegn til Liv om at slippe Selma, som jeg skulle kalde ind igen.
Jeg var ret spændt og noget nervøs, men jeg glædede mig meget til at komme i ringen og få testet det, og hold nu op, hvor var det fantastisk!!! Jeg havde kontakt med Selma ved indgangen, kiggede på hende, bad hende komme med, og så gik jeg ellers ind, kiggede op og troede på det - Jeg kiggede ikke ned på Selma et øjeblik, og jeg havde besluttet, at hun kunne følge med, hvis hun ville, og hvis hun ville løbe rundt eller ned i den anden ende af ringen, så måtte hun gøre det, men hvis hun ville være med sammen med mig, var det hendes ansvar at følge mig. Aldrig før har jeg haft overskud til at stoppe op, få øjenkontakt og smile til dommerne, når jeg har været i ringen med Selma, og aldrig har hun gået så smukt og fokuseret ved siden af mig hele vejen ind (så jeg på videoen bagefter) - wauw, det føltes godt! Startpositionen blev indtaget, den første twist lavede hun ikke (pyt, det har vi heller ikke trænet ret meget), og i den første slalom mellem armene, blev hun ufokuseret og begyndte at kigge den anden vej. Fuldstændig som planlagt (jeg var knivskarp i mine kriterier) gik jeg ud og afleverede hende til Liv og gik ind og fortsatte alene. Da Selma så klar og intens nok ud, kaldte jeg hende ind, og resten af programmet blev udført med intensitet og helt fantastisk fokus - wauw altså!!! Egentlig ville jeg have udnyttet al tiden i ringen, men med det Selma leverede, efter hun kom ind igen, valgte jeg at stoppe og løbe ud af ringen, da programmet var færdigt, så hun kunne få sin kæmpe og meget velfortjente belønning. Jeg var SÅ glad og SÅ stolt af os begge to!!! Jeg havde fulgt planen til punkt og prikke, den virkede, og Selma leverede 110%.
Vores tur i træningsklassen var også rigtig god, og jeg oplevede lidt af det samme: Ved første slalom gennem armene, skulle hun liiige, så det har jeg besluttet, at jeg gerne vil bruge min tid på at kigge på til træning hos Anja i morgen.
Sidst jeg var i ringen med Molly var for små 3 måneder siden til HHKs første konkurrence i år, hvor jeg var i træningsklassen med vores FS3 program for første gang - det var egentlig mest bare for at være i ringen med hende, prøve at bære brønden ind, sætte den op, få Molly, sæk og ballon med ind i anden omgang osv, men der var ikke så meget programmæssigt i det.
Nu har jeg dog brug for at komme videre, og det kommer jeg ikke uden at gå i ringen med Molly og vores program. Der er stadig øvelser, der ikke er indlært, og det kan ikke forceres, der er stadig ting, der er svære osv, men det VED jeg, og jeg har hele tiden vidst, det ville være sådan med de valg, jeg har truffet i forbindelse med det program. De beslutninger er jeg stadig glad for, men nu er jeg klar til at komme videre, selvom programmet ikke er færdigt.
Derfor havde jeg besluttet at gå i træningsklassen i går, men jeg kunne også mærke, at jeg havde brug for en meget konkret plan for ikke bare at gøre, som jeg plejer, droppe det, der er svært, gå ud og sige, at vi alligevel har ret lang vej endnu, gå ud og syntes, det var svært for Molly osv. Til træning hos Anja i mandags, fik vi derfor vendt det hele, lagt en plan for både i går og så småt for næste konkurrence. Og hold nu op, hvor kan jeg mærke, at det hjælper mig at have en plan at holde mig til!!! Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre, hvis Molly viste mig, at det var svært (jeg fik det oveni købet testet, og det virkede!!!), og jeg havde tre punkter, jeg skulle fokusere på og forlange lidt mere af både mig selv og af Molly - det virkede, og det føltes SÅ fedt!!!
Konklusionen i forhold til selve programmet blev, at der er lang vej endnu, men at vi alligevel er tættere på, end jeg troede.
Det var på alle måder en virkelig fed dag og en virkelig hård dag, men hold nu op, hvor var jeg glad hele dagen, bagefter, hele vejen hjem og egentlig stadigvæk.
Jeg må konkludere, at det virker mega godt for mig at have planer, og at begge hunde responderer virkelig godt på at kende reglerne, så det bliver overskriften for næste prøve, der er i Ringsted d.30/6, hvor Sydkystens Hundeskole afholder deres første HTM-konkurrence. Planerne er naturligvis hverken lagt eller færdige, men overskriften bliver uden tvivl planer og regler, for har jeg en plan, så er det pludselig ikke farligt længere.
Det blev en varm, meget varm dag med på den forkerte side af 36 grader i hallen, så tøserne blev liggende i bilen på kølemåtter, iført køleveste, og med bilen pakket ind i sølvdug, og på den måde blev bilen langt det bedste sted for dem at være.
Dagen var helt fantastisk med godt selskab og et arrangørteam, der havde gjort alt, der stod i deres magt for at gøre dagen så god som overhovedet muligt for alle os deltagere. Varmen var de ikke herrer over, men der var sørget for is til hundene, saft, kaffe, kage og boller, der kunne købes til fordel for Hundesport Mod Cancer, så det kunne ikke være bedre!
Jeg havde god tid til både at hygge og til at se en masse gode programmer, da jeg først skulle op i begynderklassen med Selma hen på eftermiddagen og efter præmieoverrækkelsen i træningsklassen med både hende og Molly.
Selma havde jeg ikke været i ringen med siden Ringsted, altså godt 2 måneder, og jeg havde egentlig den gang besluttet, at der skule gå meget lang tid, men til en træning for godt 2 uger siden ændrede det sig, og jeg besluttede, at jeg i går ville stille Selma i begynderklassen og i træningsklassen. Formålet var træning og udelukkende træning, da jeg ville prøve vores nye træningsregler af til konkurrence. Musikken var lavet længere, så jeg kunne udnytte tiden i ringen, og "reglen" var klar: Hvis Selma blev ukoncentreret eller ufokuseret, ville jeg følge hende ud til Liv, der skulle holde hende ude i opvarmningen, mens jeg selv gik ind og fortsatte mit program alene. Når Selma fokuserede på mig og tydeligt viste, at hun gerne ville ind og være med igen, ville jeg give tegn til Liv om at slippe Selma, som jeg skulle kalde ind igen.
Jeg var ret spændt og noget nervøs, men jeg glædede mig meget til at komme i ringen og få testet det, og hold nu op, hvor var det fantastisk!!! Jeg havde kontakt med Selma ved indgangen, kiggede på hende, bad hende komme med, og så gik jeg ellers ind, kiggede op og troede på det - Jeg kiggede ikke ned på Selma et øjeblik, og jeg havde besluttet, at hun kunne følge med, hvis hun ville, og hvis hun ville løbe rundt eller ned i den anden ende af ringen, så måtte hun gøre det, men hvis hun ville være med sammen med mig, var det hendes ansvar at følge mig. Aldrig før har jeg haft overskud til at stoppe op, få øjenkontakt og smile til dommerne, når jeg har været i ringen med Selma, og aldrig har hun gået så smukt og fokuseret ved siden af mig hele vejen ind (så jeg på videoen bagefter) - wauw, det føltes godt! Startpositionen blev indtaget, den første twist lavede hun ikke (pyt, det har vi heller ikke trænet ret meget), og i den første slalom mellem armene, blev hun ufokuseret og begyndte at kigge den anden vej. Fuldstændig som planlagt (jeg var knivskarp i mine kriterier) gik jeg ud og afleverede hende til Liv og gik ind og fortsatte alene. Da Selma så klar og intens nok ud, kaldte jeg hende ind, og resten af programmet blev udført med intensitet og helt fantastisk fokus - wauw altså!!! Egentlig ville jeg have udnyttet al tiden i ringen, men med det Selma leverede, efter hun kom ind igen, valgte jeg at stoppe og løbe ud af ringen, da programmet var færdigt, så hun kunne få sin kæmpe og meget velfortjente belønning. Jeg var SÅ glad og SÅ stolt af os begge to!!! Jeg havde fulgt planen til punkt og prikke, den virkede, og Selma leverede 110%.
Vores tur i træningsklassen var også rigtig god, og jeg oplevede lidt af det samme: Ved første slalom gennem armene, skulle hun liiige, så det har jeg besluttet, at jeg gerne vil bruge min tid på at kigge på til træning hos Anja i morgen.
Sidst jeg var i ringen med Molly var for små 3 måneder siden til HHKs første konkurrence i år, hvor jeg var i træningsklassen med vores FS3 program for første gang - det var egentlig mest bare for at være i ringen med hende, prøve at bære brønden ind, sætte den op, få Molly, sæk og ballon med ind i anden omgang osv, men der var ikke så meget programmæssigt i det.
Nu har jeg dog brug for at komme videre, og det kommer jeg ikke uden at gå i ringen med Molly og vores program. Der er stadig øvelser, der ikke er indlært, og det kan ikke forceres, der er stadig ting, der er svære osv, men det VED jeg, og jeg har hele tiden vidst, det ville være sådan med de valg, jeg har truffet i forbindelse med det program. De beslutninger er jeg stadig glad for, men nu er jeg klar til at komme videre, selvom programmet ikke er færdigt.
Derfor havde jeg besluttet at gå i træningsklassen i går, men jeg kunne også mærke, at jeg havde brug for en meget konkret plan for ikke bare at gøre, som jeg plejer, droppe det, der er svært, gå ud og sige, at vi alligevel har ret lang vej endnu, gå ud og syntes, det var svært for Molly osv. Til træning hos Anja i mandags, fik vi derfor vendt det hele, lagt en plan for både i går og så småt for næste konkurrence. Og hold nu op, hvor kan jeg mærke, at det hjælper mig at have en plan at holde mig til!!! Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre, hvis Molly viste mig, at det var svært (jeg fik det oveni købet testet, og det virkede!!!), og jeg havde tre punkter, jeg skulle fokusere på og forlange lidt mere af både mig selv og af Molly - det virkede, og det føltes SÅ fedt!!!
Konklusionen i forhold til selve programmet blev, at der er lang vej endnu, men at vi alligevel er tættere på, end jeg troede.
Det var på alle måder en virkelig fed dag og en virkelig hård dag, men hold nu op, hvor var jeg glad hele dagen, bagefter, hele vejen hjem og egentlig stadigvæk.
Jeg må konkludere, at det virker mega godt for mig at have planer, og at begge hunde responderer virkelig godt på at kende reglerne, så det bliver overskriften for næste prøve, der er i Ringsted d.30/6, hvor Sydkystens Hundeskole afholder deres første HTM-konkurrence. Planerne er naturligvis hverken lagt eller færdige, men overskriften bliver uden tvivl planer og regler, for har jeg en plan, så er det pludselig ikke farligt længere.
 |
| Trykket på Mollys hold-bluse |
 |
| Trykket på Selmas Hold-bluse |
Eftersom tøserne næsten ikke var inde i hallen, fik jeg ingen billeder af dem, så billederne bliver i stedet af vores hold-bluser, som jeg synes, er megafede og en kæmpestor del af denne cup - det er et virkelig sjovt og hyggeligt indslag, der giver et ekstra kick og lidt ekstra sparkle til det det hele. Glitter is ALWAYS an option!!! ⭐⭐⭐
Tak for en fantastisk dag til arrangører, dommere, meddeltagere, hold-buddies og ikke mindst mine helt igennem AWESOME tøser 💗💗💗 WE´RE IN IT FOR THE FUN!!!
Kommentarer
Send en kommentar