Elke Boxoen HTM/Freestyle-kursus
Endelig oprandt dagen, hvor HTM/Freestylekurset med Elke Boxoen fra Belgien startede.
Jeg har glædet mig meget længe til dette 2 dages kursus, da Elke efter min mening er en af de allerbedste fortolkere.
Derudover skulle hun vise sig også at være både supersød, behagelig, inspirerende og meget kompetent.
Torsdag - dag 1:
Vi startede med teori, hvor Elke fortalte om sin træningsfilosofi - utrolig spændende!
I fællestiden lavede vi følgende øvelser:
Udover at få rigtig mange gode input til både fortolkning, kostume, rekvisitter og øvelser fra Elke, fik jeg også vendt en masse tanker og idéer med Kate, der har lovet at hjælpe mig med kostume og rekvisitter.
Lørdag - dag 2:
Vi lagde igen ud med teori - om hvordan Elke træner, hvordan hun starter nye hunde osv. Igen utrolig spændende.

I den individuelle tid i dag kiggede vi på en start og på indlæring af en specifik øvelse, som jeg tænker, jeg gerne vil have med i programmet.
Det er længe siden, jeg har været på et kursus af den slags, hvor jeg har fået så meget med hjem og så meget lyst til at gå hjem og træne videre på rigtig mange ting. Samtidig har jeg fået mere ramme omkring mit kommende program - der er lang vej endnu, men jeg har fået blod på tanden og afgjort nogle brikker til puslespillet.

- Impulskontrol/omvendt lokning med hhv godbidder og legetøj.
- Bakke til target - en anden og for mig ny måde at gøre det på, som gav en helt anden ro i øvelsen med Selma, præcis som jeg søger det.
- Bakke mod fører - en øvelse, vi aldrig har arbejdet med, da Selma ikke kan spinøvelsen, men da vi i stedet tog hunden gennem benene, var det ikke noget problem, og vi fik taget godt hul på øvelsen.
Udover at få rigtig mange gode input til både fortolkning, kostume, rekvisitter og øvelser fra Elke, fik jeg også vendt en masse tanker og idéer med Kate, der har lovet at hjælpe mig med kostume og rekvisitter.
Lørdag - dag 2:
Vi lagde igen ud med teori - om hvordan Elke træner, hvordan hun starter nye hunde osv. Igen utrolig spændende.
I fællestiden lavede vi følgende øvelser:
- Kæder - vi valgte alle en lille kæde, vi ville arbejde med, og eftersom jeg ikke har et program, valgte jeg en del fra challenging Chains: Samle sko op - gå til balje - lægge ned i baljen.
Issuet her var, at Selma kigger på mig og ikke orienterer sig mod baljen, men bare slipper, når jeg beder hende om det, altså rammer hun mere eller mindre bare i rent held.
Elke kom med et par fif til at få fokus på baljen, og vupti så skete der store fremskridt på ingen tid... Der arbejdes videre på den kæde! - Udtryk en følelse med en øvelse på visuelt signal: Glæde og hengivenhed vist med bamse og kig på Selma, derefter kig ud på publikum.
I den individuelle tid i dag kiggede vi på en start og på indlæring af en specifik øvelse, som jeg tænker, jeg gerne vil have med i programmet.
Det er længe siden, jeg har været på et kursus af den slags, hvor jeg har fået så meget med hjem og så meget lyst til at gå hjem og træne videre på rigtig mange ting. Samtidig har jeg fået mere ramme omkring mit kommende program - der er lang vej endnu, men jeg har fået blod på tanden og afgjort nogle brikker til puslespillet.
Kommentarer
Send en kommentar