Kiropraktik og mere feriestemning

Sommerferie betyder tid til mere og til det, der normalt ikke er tid til, og det betyder også, at jeg havde tid til at tage til Rikke Wriedt med pigerne.
Normalt bruger vi Katie, men eftersom tiden var til den længere køretur, valgte jeg at bestille tid til kiropraktik hos Rikke denne gang.
Selma var der ikke det store at finde på, hun blev løsnet enkelte steder, og jeg fik et par strækøvelser, vi skal lave for at øge fleksibiliteten i hendes sprintermuskler.
Molly var der - helt som ventet - noget mere på, hun var godt låst og havde nedsat bevægelighed i venstre bagben, hvilket også passer med det, jeg oplever. Derfor er der brug for en tur mere, og vi kommer tilbage på mandag.

Rikke beordrede 24 timers ro, hvilket passede rigtig fint med planerne for resten af dagen: En tur til Dragør med Thomas og Camille, sejltur og aftensmad på havnen.




Apropos mere tid og at nå mere end i hverdagen... Jeg har længe gerne ville ned til Fun4Dogs med Molly og Selma, og nu hvor vejret ser ud til at blive så godt, fik jeg taget mig sammen til at bestille en tid i næste uge.

I morgen står den igen på Nose Work - først undervisning og så træning med tøserne.

Kommentarer

Populære opslag