Mandags motivation

HTM/Freestyleholdene hos Anja holder pause sommeren over, men vi har heldigvis fået muligheden for nogle enetimer i løbet af sommeren.

I går havde jeg planlagt at gå videre med vores kommende FS2-program, hvilket betød at Selma ikke ville komme på udover at vise vores "daglige 10 twister" for at få en status og en videre plan. Derfor mødtes jeg med Lonni inden, så jeg fik lige trænet lidt med Selma der, og så gjorde det ikke noget, at hun kun var på i 5 minutter.

Vi startede med twisterne, og det er faktisk ret vildt, hvad der er sket på den måned, vi har arbejdet på det - der er kommet en helt anden ro over Selma (og mig!), og nu er vi klar til at udfordre yderligere. Nye, sikre, øvelser smides ind, og der belønnes for pauserne, og så ser vi, hvordan det går. Udviklingen er i hvert fald superfed, og det er sjovt, som det startede som noget helt andet på motivation, timing og belønningsstrategikurset, og nu har udviklet sig i en anden retning.

Vores kommende FS2-program arbejdede vi videre med, og vi kom igen et godt stykke, faktisk så langt at jeg tænker, vi måske når at blive færdige næste gang. I hvert fald har jeg bestilt skelettet til en af vores rekvisitter, og jeg har lavet en aftale med Kate, der skal hjælpe med både den og min kjole.

Molly og jeg arbejdede med løb i position, og selvom det på ingen måde blev som forudset, var det superfedt, grænseoverskridende og megasjovt - Molly havde en fest, ørerne var fremme, og hun var ved at stikke af fra mig flere gange. Det er afgjort noget, vi skal have arbejdet videre med næste gang.





Jeg kørte endnu engang topmotiveret og superglad hjem med mine allerbedste sortlinger.

Kommentarer

Populære opslag