Når det står lysende klart - mere ferie og mere træning

Stadig ferie, stadig masser af hygge og træning med pigerne - præcis som det skal være.

Lørdag var dog primært Mia-tid, som blev brugt sammen med Liv og Lonni på en rigtig hyggelig kreadag.

Søndag var hjemmedag, som dog også blev brugt til både Nose Work og coretræning, yderligere klargøring af mit nye minitræningsværelse, noter bagpå en skuffefuld rosetter fra den gang, jeg ikke skrev navn og begivenhed bagpå og besøg af mine forældre.





I dag, mandag, kom der gang i programmet igen: Først Nose Workundervisning, derefter i Undine med tøserne, inden jeg her til aften var ude at spise og i Big Bio for at se Løvernes Konge med Thomas, Nicolai og Camille.

På 1½ time i Undine nåede vi igennem rigtig meget, og det hele begynder efterhånden at tage form, der hvor vi er... Mollys HTM bliver bedre og stærkere, jeg bliver mere og mere modig, Selmas FS2-program begynder at tage form (jeg fik selv prøvet det af i de store linjer), og det er fedt at komme i gang med freestylen og indlæring af nyt igen.
En træning som i dag, hvor alt ikke nødvendigvis bare flyder, men hvor der er fremskridt, og følelsen af hvorfor det er, vi bruger al den tid på at træne, den er lysende klar - sådan nogle træninger er guld værd og giver motivation til de næste mange fremadrettet.




I morgen er dog træningsfri, da vi skal en tur til kiropraktik hos Rikke Wriedt.

Kommentarer

Populære opslag