Shopping, rally, HTM og Freestyle - Fan af ferie!

Dagen i dag startede superhyggeligt med en shoppetur med Camille, inden tøserne og jeg tog til Undine, hvor vi først havde en rallyaftale med Liv og krøllerne og derefter 2 x ½ time med Anja.




Liv og jeg havde en aftale med nogle rallyskilte, da vi har en prøve på torsdag og ikke kan huske, hvornår vi sidst har trænet det. Det bliver den sidste prøve med de gamle skilte, og derfor blev vi i sin tid enige om, at alle fem piger skal med, og derfor trænede vi også med alle fem i dag.
Vi fik lavet en blandet bane, eftersom vi skal op i både begynder, øvet og champion - som altid fik vi fyldt hele hallen med skilte, og fik lavet en noget ambitiøs bane.




Dagens store overraskelse var, hvor fint følget var med ikke kun Molly, men også med Selma - jeg må se at komme videre med de positioner med Selma, og jeg må i gang med close, så jeg kan få Molly op i øvet...

Efter rally var det tid til træning hos Anja - først Selma, uden Selma, da vi arbejdede på FS2-programmet, som blev så færdigt, som det nu kan blive, før vi begynder at få trænet på det, og nu er jeg klar til den aftale, jeg har med Kate, der skal hjælpe mig med at tilpasse kjolen.
Aftalen er, at jeg næste gang (om 14 dage), kan programmet udenad, og kan vise det uden Selma.
Molly og jeg arbejdede videre med løb ligesom sidste gang, og hold da op, der var sket noget!! Der var glæde, tempo, attitude OG rigtig fine positioner - det er uden tvivl den vej, vi skal videre!! Da Molly havde brug for en lille pause kiggede vi på opstarten af close, inden vi igen tog fat på løbet.

Megafed træningseftermiddag og -aften!!! I morgen tager vi et par timer i Undine, hvor vi arbejder videre på tingene fra i dag, og FS2-programmet skal skrives færdigt! Ihhh, jeg er fan af ferie!

Kommentarer

Populære opslag