Ferien sparkes i gang med HTM og Freestyle

I går, onsdag, var sidste arbejdsdag, der sluttede tidligt og hyggeligt for ledelse og sekretariat, og derefter fortsatte hyggen, da jeg tog i hallen med tøserne.

Jeg var topmotiveret til at få trænet efter træningen med Anja i mandags, så nu skal vi bare videre - ud over stepperne!!

Molly og jeg fik virkelig givet den gas, og jeg fik sat en masse krydser i træningsplanen: Magiccirklen i både Heel og Fu-positionerne, Fu-positionen, som allerede er blevet så meget bedre efter kurset med Bianca, mod/ryk og bakke i Heel, og træning af vores skift blev det også til udover en masse motivation - Molly var flyvende og SÅ glad!

Selma og jeg fik trænet videre på "dagens 10 twister", bakke, som vi trænede det på kurset med Elke, og som giver en fantastisk ro i øvelsen, bamse i ny position og en potentiel ny startposition til vores kommende FS2-program.




Resten af dagen blev brugt i rigtig feriestemning, og da kun ældsten var hjemme, tog vi ud for at spise.

Kommentarer

Populære opslag