TRÆN FOR EN SAG 2019 - UOFFICIEL NW1 KONKURRENCE TIL FORDEL FOR HUNDESPORT MOD CANCER

I søndags afholdt Du og din HUND, Aino og jeg, "Træn for en sag 2019" - en uofficiel Nose Work 1 konkurrence til fordel for Hundesport mod Cancer.

Ligesom sidste år havde vi en superhyggelig og lærerig dag med god stemning, høj sol - MEGET høj sol - og med en masse dejligt hundearbejde.

Vi havde igen i år besluttet, at arrangementet skulle være for nye i sporten, dvs ekvipager, der endnu ikke har opnået en NW1-titel. Formålet med dagen var at give de deltagende ekvipager en god oplevelse i mindre rammer, med god tid og sammen med andre, der er nye i sporten.
Vi havde også førere med, som har deltaget i officielle prøver før, men med andre hunde. Også de blev tilgodeset, da det ikke er det samme at starte til prøve med en ny hund, blot fordi man har prøvet det før med en anden hund, og omvendt var der også en enkelt erfaren hund med en ny fører.
Med de tilbagemeldinger, vi har fået, lader det til at være lykkes for os, og rigtig mange har givet udtryk for at have lært rigtig meget og for at have fået en masse med hjem. Desuden er der flere, der har givet udtryk for, at de nu føler sig klar til at starte til en officiel prøve.

Udover ovenstående var formålet med dagen at samle penge ind til et rigtig godt formål, og vi er derfor utroligt glade for og stolte over at kunne fortælle, at der er blevet samlet hele 14.295 kr ind, som går direkte og ubeskåret til Hundesport mod Cancer.

1.000 tak til deltagere, hjælpere og ikke mindst vores mange og meget gavmilde sponsorer.
Tak for hjælpen og indsatsen til vores tidstagere, vores sekretær, parkeringsvagt, runner, holdledere og kagebagere - uden jer havde det ikke været muligt!

Tak til vores vært, Ole Barca, Gunnars Planter i Smørum, for endnu en gang at stille hele området til vores rådighed.
Tak til alle vores sponsorer (se nedenfor)
Tak til alle deltagerne - både for jeres støtte til arrangementet, men bestemt også for jeres bidrag til den fantastisk gode stemning, der var under hele arrangementet.


Mille og Laika: 1.vinder og vinder af udesøget

Birte og Charlie: 2.vinder og vinder af køretøjssøget

Anni og Duchess: 3.vinder

Lone og Enya: Vinder af indesøget

Karin og Marco: Vinder af beholdersøget

Mia og Baily: Dagens særlige ekvipage


Der blev i alt samlet 14.295 kr ind til Hundesport mod Cancer - beløbene fordeler sig således:

  • Startgebyr: 7.750kr
  • Salg af kaffe, kage, vand, HMC-ting: 1.495kr
  • Salg af 1.hjælpskasser: 1.050kr
  • Kontante donationer: 4.000kr


Følgende sponsorer bidrog til det utrolig flotte præmiebord, der bød på præmier til dagens 1., 2. og 3. vinder, vinder af de 4 momenter, dagens ekvipage samt til alle deltagere og hjælpere:


Følgende sponsorer bidrog på anden vis med hhv. kontant beløb og ting at sælge:



Klargøring af de mange flotte præmier



❤❤❤ 1.000 tak for jeres støtte allesammen ❤❤❤

Link til opslag om arrangementet på facebook.

Kommentarer

Populære opslag