Nose Work Play Ground Party i varmen

I dag har det været varmt, meget varmt!

Jeg startede dagen med at undervise i Nose Work, og da jeg selv ville træne med pigerne efterfølgende, måtte de med, og heldigvis fandt jeg en god skyggeplads til dem, så det var ok, at de skulle være i bilen.

Sværhedsgraden i dag var temperaturen, og jeg skruede derfor ned for rigtig mange andre parametre, da jeg satte søgene op.
Da det blev Mollys og Selmas tur, var klokken blevet 12.30, og jeg besluttede ret hurtigt, at pigerne IKKE skulle have alle søgene - det kan godt være, de ville kunne, men jeg så ingen grund til at køre dem flade, så vi tog derfor et beholdersøg med to kilder og fire forstyrrelsesduft, et højt søg, et større søg på legeplads med seks kilder, et trappesøg med tre kilder og et trappesøg med en enkelt kilde og en temmelig heftig forstyrrelse: Et harelig i en pose... 

Beholdersøget var der ikke meget i, og der var ingen reaktion på nogle af forstyrrelserne.





Det høje søg tog de begge fint - Molly fra bænken, og Selma nedefra.




På legepladen begyndte varmen at ramme, da solen stod lige på, og tempoet røg ned, men derfor gjorde de det nu godt alligevel.








Trappesøget havde et tærskelsøg, et på midterste plateau og et på øverste plateau - begge syntes, den åbne trappe var svær, men begge klarede også både tærskelsøget og det øverste. Det var uden tvivl rigtig svært for dem, men de klarede det og var megaseje. Ingen af dem er der, hvor de kan søge på vejen op og ned ad sådanne trapper, men bare det, at de kan gå op og ned, er kæmpestort!!

Den sidste trappe var der ikke mange ben i, men det svære var hareliget, der var placeret i en pose - begge to registrerede forstyrrelsen, men løsrev sig med det samme og fandt kilden rigtig fint.

Derefter stoppede jeg dem, og efter oprydning tog vi hjem og slappede af, indtil temperaturen igen var faldet så meget, at det var tid til en skøn aftenløbetur.

I morgen skulle vi egentlig have været i Undine sammen med Liv, men med den varme er aftalen lavet om til en morgenaftale i Smørum i håbet om at få lidt mere ud af træningen.

Kommentarer

Populære opslag