Afslutning på trickholdene og en masse tanker, idéer og planer

I dag var dagen, hvor både Mollys og Selmas trickshold sluttede, og sædvanen tro sluttede vi med uofficielle konkurrencer, sådan som man altid gør på Anjas hold.

Først var det Mollys tur, og som jeg skrev forleden dag, var målet i ringen i dag at vise 2/3-dele af det nye FS2-program. Som sagt så gjort: Vi satte øvelserne i de første 2/3-dele sammen, og det gik faktisk fint. Vi ramte ikke ret meget af musikken, men det var heller ikke målet, da det var vigtigere at få sat øvelserne sammen - musikken og timingen skal nok komme, når først selve øvelsesserien er på plads. Der er masser, vi mangler at få på plads: Links, timing, generalisering af øvelserne, afstande mm, MEN overordnet set er jeg glad for det, og jeg kan nu se, at mine tanker og idéer også kommer til at fungere i praksis. Når først timing og flow er der, så tror jeg, det bliver et fedt program!

Så udover at det var fedt at få prøvet det af, fandt jeg også helt konkret ud af, hvad jeg skal bruge den næste tid på rent træningsmæssigt:
  • Vi skal træne de øvelser, der stadig er svære, men vi skal ikke bare træne dem - vi skal træne dem med linket både før og efter, så vi får indtagelsen i øvelsen og overgangen til næste med.
  • Vi skal træne de forskellige øvelser med og på skorstenen. Det vil i praksis sige, at Molly skal lære at høre, hvad jeg beder hende om, og ikke bare selv byde ind med det, hun nu engang tror, hun skal lave med eller på skorstenen. Jeg har tænkt mig at prøve at være uforudsigelig og variere, hvilke øvelser vi træner hvor, hvorfra og hvornår, og Molly skal lære at indtage de forskellige indgange til øvelserne forskellige steder fra og med mig i forskellige positioner - generalisering til de store guldmedalje.
  • Vi skal selvfølgelig også have sat programmet sammen, både med og uden musik.

Uanset hvor langt vi er, så stiller vi op med det til juleafslutningen, har jeg besluttet (såfremt vi få plads - der kommer vist run på tilmeldingerne) Det kan godt være, vi i princippet ikke er klar til at debutere, men det er om ikke andet en supergod træningsmulighed, så der er no turning back!

Selma skulle op i FP1, og jeg var spændt på en status på den. Nogle af øvelserne vidste jeg, sad i skabet (herhjemme i hvert fald), mens andre kunne gå både den ene og den anden vej, og igen andre vidste jeg, ikke var ret gode. Eftersom det også er min plan at stille op med Selma i den til juleafslutningen, var en status meget kærkommen og et godt redskab at opdatere træningsplanen ud fra.
Jeg er rigtig godt tilfreds og superstolt af den lille sorte skrubbe, der ikke vare bestod alle øvelserne, men bestod med et gennemsnit på 4,1 bare 7 måneder gammel.


Pointsedlen


  • Slalom mellem ben: Efter 6 skridt skulle Selma lige ud og se sig omkring, men jeg fik hende fint med igen, og vi gennemførte øvelsen, omend med håndtegn, fordi hun havde brug for hjælp i de omgivelser.

  • Bakkeøvelse: Selma bakkede, eller rettere bevægede sig hoppende baglæns, omend noget skævt.
  •  
  • Cirkler to gange om handler: Den sad som altid lige i skabet.
  •  
  • Twist: Noget store twister, men de var der, og de blev lavet lige så fint på verbalt signal.
  •  
  • Spring: Her måtte et ekstra forsøg og håndtegn til, men det var jeg næsten forberedt på, da jeg først for meget nylig besluttede at tage den med.
  •  
  • Giv pote: Sad i skabet som altid.
  •  
  • Targetarbejde - næse på stok: Sad også i skabet.
  •  
  • Cirkle om stok: Den plejer at sidde lige i skabet, men Selma er pludselig begyndt at bide lidt i stokken, så det skal vi lige have pillet af i en fart.
  •  
  • Positionsarbejde: Her valgte jeg hagetarget, og den plejer også at sidde i skabet, men da Selma blev ved at tilbyde poten, før vi overhovedet var gået i gang, valgte jeg at holde hånden noget højere end vanligt, hvilket ikke gav indtryk af, at hun selv indtog positionen, men tilgengæld hold hun positionen så fint, at der ikke var nogen tvivl om, at hun havde forståelse for øvelsen.
  •  
  • Heelwork: Sprang vi over.

  • Valgfri øvelse - hovedet gennem arm: Den havde jeg ikke beskrevet ordentligt, så Anja var i tvivl om, hvorvidt den var udført korrekt, så i virkeligheden var det min mangelfulde beskrivelse, der gjorde, at den øvelse ikke gav 5, for den var, som den skulle være: Selma cirkler om mig, der sidder på knæ, hvorefter hun stikker hovedet igennem min arm og fastholder positionen i 3 sekunder.  

Ud fra pointsedlen kan jeg lave en ny træningsplan, så vi bliver endnu mere klar til juleafslutningen, og så er vi klar til at give den max gas og gå efter topkarakterer, når Selma bliver 12 måneder og er gammel nok til at tage FP1 til en officiel konkurrence - jeg glæder mig allerede.
Og jeg glæder mig allerede til at ny sæson med tricks til februar 2017.

Efter de to hold havde jeg planlagt at tage ud og lægge spor til i morgen, hvilket jeg også gjorde, men vi pitstoppede lige på vejen - både ved McDonalds efter en Frappé med karamel til mig, i mangel på både frokost og kaffe, og ved Borupgaard gymnasium, så tøserne kunne få brændt det sidste krudt af, inden de skulle ligge i bilen, mens jeg lagde spor.


 
Vi fik generaliseret øvelsen at løbe rundt om noget.




Og så var der ellers dømt trætte tøser resten af eftermiddagen og aftenen...






I morgen står den på spor - der ligger 950 meter i Brøndby og venter på os til i morgen formiddag.


950 meter lagt på då og med 60 ml schweiss


Kommentarer

Populære opslag