Skue i DRK Midtsjælland
I dag har Selma og jeg været på vores første skue - både vores første sammen, men også mit første. Jeg var fuldstændig på bar bund og viste intet om hverken skuer eller udstillinger før i dag. Men så var det jo heldigt, at dagen startede med tilbud om ringtræning, som vi selvfølgelig tog imod med kyshånd.
Vi startede med at stille hundene op, og hold da op, hvor Selma syntes, det var svært bare at stå der og stå. Vi kunne selvfølgelig også bare have trænet det inden... Derefter "pillede" ringtræner ved Selma, og kiggede på hendes tænder. Det klarede hun fint, omend noget myldrende. Derefter løb vi en tur rundt i ringen, en tur i trekant og til sidst frem og tilbage, inden vi stillede hundene op igen. Selma syntes, det var lidt svært det der med ikke rigtig at skulle noget, udover at stå og få hældt godbidder i hovedet, men hun var fint tilfreds med tingenes tilstand.
I ring 1, der var "vores"ring, skulle Lise Møller Frandsen dømme, og her startede baby hannerne, derefter baby tæverne, hvalpe hanner og så hvalpe tæverne - eller tæven, for Selma var den eneste, hvilket egentlig var meget rart, da det så gik relativt hurtigt, da vi nåede til hendes klasse.
Indtil da bruge vi de godt to timer på at træne ro og kigge på de andre. Jeg fik lidt ro i maven ved at se de andre i ringen, så jeg vidste, hvad der skulle foregå, og Selma lå og slappede af. Jeg er simpelthen så imponeret over, hvor flot hun tog al den virak - hun reagerede ikke på passerende hunde eller mennesker, ikke på det glatte gulv, ikke på hunde, der blev sure på hinanden, eller noget som helst andet. Hun lå bare hos mig på sit tæppe og slappede af - fantastiske lille SuperSelma!
Det blev endelig vores tur til at komme i ringen, og Selma var superdygtig. Det var tydeligt, at ringetræningen og den efterfølgende pause havde, havde gjort underværker, for hun stod simpelthen så fint stille, og der var ingen hoppen under vores lille løbetur rundt i ringen. Samtidig var hun fuldstændig upåvirket af, at dommeren kiggede på tænder og mærkede på hende - hun syntes kun, det var hyggeligt.
Det blev til et lyseblåt bånd og et "lovende" - udelukkende Selmas størrelse/spinkelhed gjorde, at hun ikke fik "særdeles lovende", for dommeren syntes, hun er en utrolig smuk og lækker, lækker hund med et skønt temperament og drive. Det er lige før, jeg synes, det er en "sejr", at Selma dumper på størrelsen, og jeg er meget glad for bedømmelsen, men endnu mere glad for den gode oplevelse, vi havde på vores første skue.
Det var en rigtig hyggelig og vel tilrettelagt dag med god stemning, flotte præmier, og det var en utrolig sød og hjælpsom dommer, der gjorde det hele meget afslappet.
Vi startede med at stille hundene op, og hold da op, hvor Selma syntes, det var svært bare at stå der og stå. Vi kunne selvfølgelig også bare have trænet det inden... Derefter "pillede" ringtræner ved Selma, og kiggede på hendes tænder. Det klarede hun fint, omend noget myldrende. Derefter løb vi en tur rundt i ringen, en tur i trekant og til sidst frem og tilbage, inden vi stillede hundene op igen. Selma syntes, det var lidt svært det der med ikke rigtig at skulle noget, udover at stå og få hældt godbidder i hovedet, men hun var fint tilfreds med tingenes tilstand.
I ring 1, der var "vores"ring, skulle Lise Møller Frandsen dømme, og her startede baby hannerne, derefter baby tæverne, hvalpe hanner og så hvalpe tæverne - eller tæven, for Selma var den eneste, hvilket egentlig var meget rart, da det så gik relativt hurtigt, da vi nåede til hendes klasse.
Indtil da bruge vi de godt to timer på at træne ro og kigge på de andre. Jeg fik lidt ro i maven ved at se de andre i ringen, så jeg vidste, hvad der skulle foregå, og Selma lå og slappede af. Jeg er simpelthen så imponeret over, hvor flot hun tog al den virak - hun reagerede ikke på passerende hunde eller mennesker, ikke på det glatte gulv, ikke på hunde, der blev sure på hinanden, eller noget som helst andet. Hun lå bare hos mig på sit tæppe og slappede af - fantastiske lille SuperSelma!
Det blev endelig vores tur til at komme i ringen, og Selma var superdygtig. Det var tydeligt, at ringetræningen og den efterfølgende pause havde, havde gjort underværker, for hun stod simpelthen så fint stille, og der var ingen hoppen under vores lille løbetur rundt i ringen. Samtidig var hun fuldstændig upåvirket af, at dommeren kiggede på tænder og mærkede på hende - hun syntes kun, det var hyggeligt.
Det blev til et lyseblåt bånd og et "lovende" - udelukkende Selmas størrelse/spinkelhed gjorde, at hun ikke fik "særdeles lovende", for dommeren syntes, hun er en utrolig smuk og lækker, lækker hund med et skønt temperament og drive. Det er lige før, jeg synes, det er en "sejr", at Selma dumper på størrelsen, og jeg er meget glad for bedømmelsen, men endnu mere glad for den gode oplevelse, vi havde på vores første skue.
 | |
| Dommerkritikken |
 |
| Smukkeste, lille Selma med alle hendes præmier |
Kommentarer
Send en kommentar