Mål og delmål med den store sorte

Da Molly og jeg var til HTM & Freestyletræning hos Anja for 2 uger siden, blev jeg bedt om at komme med et mål for, hvornår Molly kunne gå baglæns rundt om skorstenen med mig siddende ovenpå. Mit svar var, at det kunne hun 14 dage senere, og jeg lovede at lægge en video i vores fb-gruppe af status på vores delmål. De 14 dage var gået i mandags, dvs for 2 dage siden, og jeg lagde følgende video i gruppen:




Jeg skrev samtidig følgende til videoen: "Molly kan gå baglæns om skorsten og mig, så langt, så godt...
Forbedringer: Jeg vil gerne have den mere flydende, og specielt på min højre side, vil jeg gerne have den bedre.
MEN det er første gang, jeg sidder på skorstenen som planlagt med benet ude og kosten ditto, så selvom der er plads til forbedring, er det egentlig udemærket "

Anja, der efterhånden kender mig ret godt, ved, at jeg kan og skal presses, så udover ros for status på delmålet, kom der et nyt mål oveni: "Når vi ses igen, kan hun 2 runder med endnu bedre flow  og ingen stop foran dig 🌟🌟

Og selvfølgelig kan hun så det! BUM! Sådan en udfordring er jeg jo ikke indrettet til ikke bare at tage imod. Næste gang vi ses, er d.19.december - i hvert fald på det hold... Vi ses godt nok d.12.december, da mit gamle hold har en erstatningsgang den dag. 
SÅ... målet er, at vi har klaret udfordringen til d.19.december, men jeg satser på, at vi er klar allerede d.12.december. 

Hvad værre er: Det er allerede på lørdag, det er sidste gang på HTM/FS trickholdet, og det afsluttes med en lille konkurrence. Efter sidste træningsgang, som ligger noget tid tilbage, skulle vi fortælle, hvad vores mål med konkurrencetræningen på lørdag er. Jeg var kæk og svarede, at jeg vil vise 2/3-dele af mit nye (FS2) program - det virkede realistisk på det tidspunkt, men nu synes jeg, det er faretruende tæt på... Men sagt er sagt, og selvfølgelig gør vi det! Vi har endnu ikke prøvet at sætte det sammen, så fokus bliver primært på øvelserne og på at sætte dem sammen, ikke så meget at følge musikken. Om ikke andet bliver det godt at få en status på, hvor langt vi er, da planen stadig er at debutere til juleafslutningen d.20.december.

Med ovenstående in mente besluttede jeg mig for at træne lidt på aftenturen rundt i Vanløse i går aftes. Eftersom jeg p.t. forsøger at gå solo-tur mindst et par gange om ugen, for at få styr på at gå pænt (specielt for Selmas vedkommende) havde jeg muligheden for villavejs-træning i går.
Så på det sidste stykke af turen lavede vi twist, Gøg og Gokke-slalom, high og kys - godt det var mørkt! Ellers må folk da tro, jeg er komplet vanvittig... Men det tror jeg nu, jeg skal til at gøre det mere i. Molly syntes, det var noget mærkeligt, og der skulle lige et par repetitioner til, før der kom flow i det, men derefter gik det fint, og hun fandt ud af, at det faktisk var sjovt, da hun fik lov at løbe efter sin belønning på fortovet.

😊

Kommentarer

Populære opslag