Sportræningsplan del 3 - Selma

Så er det allerede snart tid til del 3 af træningsplanen for Selma, og eftersom jeg ikke når at komme mere ud, inden del 2 "udløber", kan jeg ligeså godt kigge tilbage og evaluere del 2 samt se frem og planlægge del 3.

Det er vel nok så relevant at lægge ud med at gentage målet for 12 ugers planen:


Mit mål er, at Selma kan gå 1000 m/20 t spor 1.januar 2017. 
(ikke at forveksle med at være prøveklar)


MEN eftersom vi ikke har fået trænet så meget som planlagt, må vi se, om planen kan holdes, eller om der må ændringer til undervejs...

Først en evaluering af:

Træningsplan for Selma uge 4-6 (31/10-20/11)

  • Være obs på hændernes placering på linen.
    Det går rigtig godt, og jeg tænker egentlig, at det punkt ikke behøver være i planen længere. Selvfølgelig er det altid noget, der skal fokus på, men det er der så meget, der skal, og jeg tror på, at det er blevet en god vane nu.
  • Være obs på vindretningen.
    Det kunne til gengæld gå bedre, men det har nu ikke været så relevant på de spor, vi har gået på det sidste. Punktet fortsætter, da det gerne skal gå hen og blive en vane, ligesom hændernes placering på linen.
  • Wiedergange/spidse vinkler.
    Det går godt, synes jeg. Nogle gange springer Selma dem over, mens hun andre gange udreder dem, men generelt volder de ikke de store problemer. 
  • Opstart i kasse fra 45-90 graders vinkler.
    Det går supergodt!
  • (Længde: 800 m)
    Har vi ikke trænet i denne periode.
  • Liggetid: 22-24 timer
    Har vi ikke trænet i denne periode.
  • Regnvejr.
    Det er gået fint.
  • Strand.
    Har vi ikke trænet i denne periode.


Træningsplan for Selma uge 7-9 (21/11-11/12)
  • Wiedergange/spidse vinkler.
  • Opstart i kasse fra forskellige vinkler.
  • Længde: 900-1000 m
  • Generelle obs-punkter: Regnvejr, strand og vindretning. 
  • Evt sideløbende markering.

Jeg tænker umiddelbart, at Selma godt kan klare ovenstående, selvom vi ikke har trænet ret meget på del 2 af planen, så jeg vil ikke at ændre på del 3 - dog har jeg lavet sideløbende markering om til evt sideløbende markering, da det er den del, der kommer til at ryge, hvis vi ikke når det hele. 

Næste, og indtil videre sidste, del ser p.t. således ud:

Træningsplan for Selma uge 10-12 (12/12-1/1-17)
  • Wiedergange.
  • Længde: 1000 m
  • Liggetid: 22-24 timer
  • Generelle obs-punkter: Regnvej, strand og vindretning. 
  • Evt sideløbende markering.

Så må vi se på, om det holder, eller om der skal ændringer til undervejs.

Kommentarer

Populære opslag