Sportræning del 3 - træning 7

I går var jeg ude og lægge spor, der skulle udredes i dag: 950 meter med en liggetid på 22 timer lagt med 60 ml schweiss og på dåklove. Der var en del spidse vinkler, 4 knæk og opstart i kasse.


Klar ved sporstart bevæbnet med 60 ml schweiss og dåklove monteret i færtskoene.


Træningsplan for Selma uge 7-9 (21/11-11/12)

  • Wiedergange/spidse vinkler: Der var en del af dem, men eftersom jeg rodede rundt med både line og ikke kunne huske, hvor sporet lå, blev ingen af dem udredt ordentligt, men bare taget som lettere rodede knæk.
  •  
  • Opstart i kasse fra forskellige vinkler: Det går til gengæld supergodt med den del. I dag gik vi ind i en 90 graders vinkel, og lynhurtigt fandt Selma sporstart og tog sporet op.
  •  
  • Længde: 900-1000 m: 950 meter blevet både lagt og gået, og umiddelbart uden de store problemer. Det er dog svært at konkludere noget som helst ud fra dagens spor.
  •  
  • Generelle obs-punkter: Regnvejr, strand og vindretning: Ikke trænet på dette spor.
  •  
  • Evt sideløbende markering: Ikke trænet.

  • Evaluering: Jeg tror egentlig sagtens Selma kan klare det, men for min egen skyld, er jeg nået frem til, at jeg må træne ét element ad gangen. Så enten træner jeg liggetid, længde eller spidse vinkler - ikke det hele på én gang, hvis jeg ikke har fuldstændig tjek på skoven og dermed sporet.
    Så er fokus længden, så skal der ikke være andet end opstart i kassen og nogle knæk - liggetiden er mindre vigtig.
    Er fokus liggetiden, skal der ikke være andet end opstart i kassen og nogle knæk - længden er mindre vigtig.
    Er fokus spidse vinkler, er længde, liggetid og opstart i kassen underordnet - sporet skal bare lægges, så det giver mening i forhold til spidse vinkler.

Der er ikke andet for end at komme op på hesten igen, men øv hvor jeg hader den slags spor, hvor det hele bare går galt!
Det er vist godt, jeg har spor i kalenderen på søndag igen. Der håber jeg så på revanche og på ikke at klokke i det igen for stakkels Selma.

Kommentarer

Populære opslag