Lazy days og mærkedage

Hold nu op, hvor jeg nyder at have lang sommerferie!
2 uger er så småt ved at være gået, men ingen panik herfra, for jeg har 3 uger endnu... Det betyder, at jeg på en helt anden måde end ellers nyder min ferie, tager én dag ad gangen og virkelig kommer ned i gear (så langt ned, jeg nu kan komme)

I dag har jeg stort set intet lavet! Og dog, lidt har jeg måske, men det føles ikke sådan, og jeg har i hvert fald haft rigtig god tid til det hele.

Jeg har kigget på billeder og tænkt lidt mere på Dexter, end jeg plejer. Smukkeste, blideste Lille D, ville være blevet 3 år i dag.
Det er allerede 1½ år siden, vi sagde farvel til ham, selvom det føles som meget kortere. Efterhånden ser jeg kun tilbage med glæde, og selvom jeg stadig husker, hvor hårdt det var, fylder alt det gode og glæden langt mere end sorgen og savnet af den skønneste lille dreng.


Foto: Hjertehund


I dag er også vores 19 års bryllupsdag - det er alligevel en sjat... Vi har som sagt ikke rigtig lavet noget specielt, udover at nyde ferien.
Den står på lækker mad på grillen, en tur med hundene og så en lejet film - det må være det, og det er helt fint og meget passende til det feriemode, jeg er i.

Noget af det, jeg HAR fået lavet, er mere nose work-"tøj" til Selma.
Jeg har fået lavet et halsbånd (og matchende armbånd til Camille), som passer til den 3 meter line, jeg blev færdig med i går.
Nu afventer jeg en ny forsyning lilla paracord, og så skal der også laves en 5 meter line til Selma - mønster er endnu ikke besluttet.


Matchende 4 strand round armbånd og halsbånd

Armbånd til Camille og nose workhalsbånd til Selma

3 meter line i 8 strand Gaucho


Molly er jeg i gang med en 5 meter line til, og planen var da også at lave et nose workhalsbånd til hende, men ikke endnu.
Den plan blev dog ændret, da der i Paracord for alle-gruppen på facebook kom en Weekly challenge 28. Udfordringen denne uge er Falcons Summer, og da jeg så opslaget i går, tænkte jeg, at det skulle jeg IKKE lave. Det skulle jeg heller ikke i går... Det har dog ændret sig, og jeg er gået i gang med et nose workhalsbånd til Molly i Falcons Summer - i samme farver som den line, jeg også er i gang med.


Falcons Summer til Molly in the makeing

8 strand round in the makeing


Sådan er dagen gået med en blanding af absolut intet og alligevel en del - ligesom en feriedag skal være!

Kommentarer

Populære opslag