Nose workkonkurrencetræning hos Johanna - del 2

I marts skrev jeg, at jeg i allerhøjeste grad var klar, når Johanna udbød nose workkonkurrencetræning level 2, og det mente jeg!

Så på trods af ferie, meldte jeg mig til for efterhånden et godt stykke tid siden, udskød afrejse til Jylland, og så i dén grad frem - og som vanligt skuffede Johanna ikke!
Det blev til 3½ time sammen med 5 andre ekvipager i hallen i Ringsted med supergod læring, gode input, øjenåbnere, og en masse nyt at træne videre på - love it!

Vi lagde ud med et indesøg til at varme op på - og (udspekuleret nok) til at illustrere noget af det, vi skulle træne på senere - det vidste vi dog ikke, da vi startede.

Indesøget

Indledningsvis talte vi om området: Hvordan er det afgrænset? Hvor mange kilder er der i området? Hvad er strategien? Hvad gør vi, hvis hunden går under A-brættet? Mellem springstøtterne? Osv.
Dernæst tog vi søget én ad gangen.

Selma og jeg var nummer to, og jeg havde lagt en strategi: Hun ville få lov at scanne området, hvorefter jeg ville guide hende rundt de steder, jeg ikke mente, hun havde været.
Selma strøg lige hen og tog den første kilde, der var høj og sad i en "dut" på væggen. Derefter gik hun videre, viste tydeligt, at der skete noget, men hun markerede ingen steder, og søgte videre, tog en tur op på A-brættet, og jeg begyndte at guide hende. A-brættet blev afsøgt, og jeg fik nok låst mig lidt fast på, at hele brættet skulle afsøges, selvom Selma viste, der ikke var noget. Videre hen til springstøtte og tunnel, hvor der igen skete noget. Jeg ville have hende til at afsøge springstøtten, og i det, jeg kalder hende hen, har hun hovedet nede i en af poserne til tunnellen, og jeg kunne have bidt tungen af mig selv, da jeg i samme øjeblik var sikker på, jeg havde kaldt hende væk fra en kilde.
Og ganske rigtigt! Problemet var, at Selma blev forvirret over to kilder placeret tæt på hinanden: En på springstøtten og en i posen til at holde tunnellen. Hun havde registreret begge to, men hun vidste ikke, hvor hun skulle starte - hvilken julegave, hun skulle starte med at pakke op, som Johanna ganske illustrativt sagde. Hun skal lære, og hun bare skal vælge den ene, og at det ikke betyder, at hun går glip af den anden, men at hun får begge - og ganske heldigt var det jo, at træning af netop det var på programmet senere.

Næste tema var beholdere, og her var der flere ting i fokus: En ny/anden måde at tænke indlæring af beholdere og/eller fjerne uhensigtsmæssig adfærd som træden på/biden i/bære på beholderne, at komme i hjørnerne at setup´et samt udholdenhed.
Johannas nye beholdere var arkivkasser med skåle og en lille beholder til duft monteret i bunden. Formålet med dem er, at hunden ikke skal tænke elefant, 101 med en papkasse el.lign, men de skal tænke skål ➡ mad, og på den måde indlære beholderne uden at få den uønskede adfærd med.

Setup´et var en hestesko, og der var en duft placeret i de to hjørner. Hundene skulle gå systematisk til værks, hvilket vi skulle hjælpe dem til, og hvis de sprang  hjørnet over, skulle vi gå tilbage og starte op igen.

Beholdere i hestesko

Selma gik i touchmode, da hun så de små beholdere. Det havde jeg ikke set komme, da jeg netop har trænet rigtig meget på det visuelle, men dette var et andet setup, og der gik lige lidt tid, før hun forstod, hvad det var, jeg forventede af hende.
Første hjørne skar hun, så vi gik et godt stykke tilbage og startede op igen, hvorefter hun tog hjørnet, hvilket hun også gjorde med det næste. Så langt så godt. Men gik der for lang tid uden en duft, blev hun frustreret, og i tvivl om opgaven.

Det jeg tog med mig hjem fra denne øvelse var primært, at vi skal træne udholdenhed, uforudsigelighed og hjørner. Normalt afbryder jeg et beholdersøg, når hundene har fundet de kilder, de skal finde, men jeg skal uden tvivl til også at træne med at alle beholdere skal afsøges, også selvom der ikke er flere kilder.  

Kasse med skål og duft

Herefter blev vi delt i to hold, hvoraf det ene trænede med Johanna, og det andet selvtrænede - vi startede hos Johanna og med dagens (for mit vedkommende) allermest spændende tema: To dufte placeret tæt på hinanden.
Ingen tvivl om, at Selma 1) med samme registrerede, at der var to duftkilder og 2) syntes, det var svært!
Selma fik lov at vælge, hvilken kilde, hun ville starte med, og derefter forsøgte jeg af spærre for den, så hun kunne vælge den anden. Hun tog begge, men det var rigtig svært for hende, og selvom hun var meget tæt på den mange gange, gik der et stykke tid, før hun lokaliserede og markerede den.

Duft placeret på stolpe samt pind på springstøtte

Derefter tog vi et tilsvarende søg på egen hånd, og her var billedet det samme: Det var svært, men der var alligevel en klar forbedring at spore.

En virkelig fed, men svær, øvelse, som vi uden tvivl skal have brugt rigtig meget krudt på, og når den sidder i skabet for begge tøser, er der heldigvis mulighed for at skrue på sværhedsgraden.

Duft placeret på stolpe samt slalompind

Det andet tema hos Johanna var høje søg, hvor jeg har oplevet frustration, når søgene er så høje, at de ikke kan nås.
Duften var placeret på en hvid filtdut på en hvid væg, så hverken vi eller hunden kunne se den. Selma viste hurtigt, at det var en højt placeret kilde, hun søgte nede, gik ud til højre, konstaterede, at den ikke var der, kom retur, hoppede op, søgte, fandt og markerede kilden - superflot!!!

Hvad tager jeg med hjem fra denne øvelse? Et ordentlig rap over nallerne!!! Der er kun én, der er skyld i frustrationen, der kommer under de høje søg: Jeg forlanger alt for meget og sætter alt for høje kriterier i de høje søg... Point taken, kriterier sættes ned, der trænes videre og kriterier sættes stille og roligt op derefter.

 

Duften var placeret på væggen

Selvtræning på beholderne samt en øvelse i linehåndtering var dagens sidste punkt.
Beholderne blev placeret i et "L", og der blev placeret en duft i hhv hjørnet samt i "tåspidsen" af "L´et". Formålet her var igen at få trænet hjørnet, men derudover også at få lavet en vending samt derefter at tage hjørnet på ydersiden uden at spærre for duften og for hunden. Det gik rigtig fint, og Selma havde forstået, at vi ikke trænede touch i skålene.
Derudover lavede vi to øvelser, hvor det primære formål var ikke at gå for tæt på hunden, at give den plads at arbejde på, åbne op for den og ikke at spærre for duften.
Det synes jeg egentlig var overvaskende nemt, hvilket formentlig skyldes min erfaring fra spor, hvor hunden også skal lave lov at arbejde uden at blive presset, og uden at spærre for færten og sporet.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil træne videre på det, for hundene skal trods alt også lære, at det er ok, at jeg går mærkelige steder, holder linen anderledes osv.

Beholdere stillet op i et "L"

Den sidste øvelse var en linehåndteringsøvelse, hvor godbidder blev smidt mellem slalompindene. Hunden skulle gå rundt og spise godbidder, mens vi skulle håndtere linen uden at blive viklet ind - her har jeg uden tvivl også en fordel fra sporet, da jeg overhovedet ikke tænker over, hvordan jeg håndterer linen, det ligger bare i hænderne.

Godbidder blev kastet mellem slalompinde

Vi afrundede traditionen tro (ja, to gange ER en vane) med kaffe, kage, guf og snak i køkkenet efterfølgende.
Behøver jeg sige, at jeg er klar, NÅR (ikke hvis!!) level 3 udbydes?

Nå ja, der var også snak om linelængder, hvilket jeg aldrig har tænkt over før.
Johanna anbefaler en 5 meter line til inde- og udesøget samt en 3 meter line til køretøjs- og beholdersøg. De 5 meter er som alternativ til at søge uden line, og det giver mening at give hunden god plads at arbejde på, mens både køretøjs- og beholdersøg er at betragte som anderledes strukturerede søg, og her giver det mening af guide hunden på en anden måde end i hhv inde- og udesøget.

Så jeg er nu gået i gang med en 5 meter line til Molly, og jeg har bestilt paracord hjem til det samme til Selma.

4 x 14 meter paracord - der bliver noget at holde styr på!

Min første diamond knot - det gik da meget godt!