Fødselsdag, ferie (HTM) og Freestyle

En stille og rolig fødelsdagsmorgen og -formiddag i mit eget selskab startede dagen på bedste vis. Egentlig havde jeg planer om at pakke til den uofficielle HTM-konkurrence i morgen, men i stedet endte jeg med en masse kaffe, hygge og afslapning, inden Molly, Selma og jeg tog til Lazihallen for at træne sammen med Anja og pigerne.

Dagens træning bød ikke på så meget andet end resten af ugens HTM- og Freestyletræning. Udover at jeg lod Anja styre belønningerne, da jeg gik program med Molly, hvilket gik supergodt.
Selma og jeg gik programmet uden musik, og Anja kom med nogle ting, som jeg er helt enig i, og heldigvis noget, jeg er opmærksom på og skal til at have arbejdet med nu eller meget snart - vi er ved at være klar til det. Programmet er ved at være rigtig fint allerede, selvom vi langt fra er sikre i det, men det kommer.





I morgen er der uofficiel konkurrence i Ringsted, og jeg glæder mig til at få en status på både HTM og Freestyle. Jeg har rigeligt at arbejde med på mandag, når vi skal til træning hos Anja, men i morgen kommer nok også til at have indflydelse på indholdet der.

Kommentarer

Populære opslag