Starter og forstyrrelser - vi arbejder videre samme vej

Et par timer i Undine sammen med Lonni og Morgan i går gjorde, at vi fik arbejdet videre med nogle de ting, vi arbejdede med i mandags:

Et par starter med Molly - langt mindre reaktion end sidst, men til gengæld den fedeste intensitet og det flotteste løftede hoved.
Dernæst Mollycirklen i Fu og nu i forskellige tempi samt nogle små krøller på, inden vi gik til indtagelse, som faktisk endte med at blive rigtig fin og lige.




Da jeg havde Lonni til at hjælpe mig, kørte vi Selmas program igennem med forstyrrelser igen, inden vi tog et par enkelte øvelser og gjorde det samme - det er ikke fordi, hun ikke lader sig forstyrre, men med fokusøvelsen at forholde sig til, er det langt nemmere for hende, så vi kører videre den vej.




I aften skal Selma og jeg til HTM- og Freestyletræning hos Johanna, hvor planen er at kigge på nogle af de enkelte øvelser, og så så det ikke ud som om, der blev plads til ret meget mere træning før konkurrencen næste weekend, men nu er der kommet en lille åbning for træning i morgen aften efter Nose Workdommermøde på Fyn - vi får se...

Kommentarer

Populære opslag