Rockerseje tøser - Nose Work Night

I går var som så mange andre onsdage Nose Work aften, men i går var ikke som så mange andre Nose Work aftner - begge tøser var nemlig fuldstændig vanvittig rockerseje, og jeg fik nogle virkelig gode informationer og læring med hjem - så bliver det bare ikke bedre!

Selma startede hos Lonni, dvs direkte fra bilen, og da vi startede på loftet, var det først op ad trapper til 1.sal og derefter direkte videre op ad trappen til loftet. Normalt plejer hun at få lov at "løbe det af sig" med et par omgange i grovsøg, da hun ikke synes, det er sjovt at gå på trapper - i går valgte jeg dog at prøve noget andet, og det virkede!
Selma fik et par godbidder, jeg bad hende sidde og være lidt i ro, før jeg stille og roligt startede hende op - og bang! Hun tog med det samme et temmelig svært tærskelsøg. Sådan, så var vi ligesom i gang.

Efter et par rolige opstarter endte Selma med at have gennemsøgt hele loftet. Jeg vidste, hun havde haft chancen for at være over alt, men jeg vidste også, at der var et sted, hvor hun havde været hurtigere over end andre, og ganske rigtigt, var det der, den eneste kilde, hun havde misset, var. Ikke så overraskende, for den sad lige efter et rør, hun skulle hoppe over, så det var bare en supergod information til mig om, at hvis Selma hopper over noget, skal jeg være opmærksom på, at de første meter derefter "ryger", modsat når hun hopper op på noget, hvor hun er rigtig god til at fortsætte søget med det samme. Så der er røget en note i træningsbogen om, at vi skal have trænet at genoptage snifferiet hurtigere efter springeri.  

Udover søget hos Lonni, hvor hun var den allermegamonsterrockersejeste lille Minimyre, var hun også topskarp på selvtræningssøgene.

Efter en pause i bilen, mens Molly var på, tog vi bagtrappen, som Selma normalt er meget bange for, og jeg havde bare forestillet mig, at vi skulle være der, prøve at gå lidt op og ned, og hvis det virkelig gik vildt for sig tage en enkelt kilde nede i bunden, men der tog Selma r*ven på mig - igen!

Hun gik meget roligt ned ad trappen, viste, at der var noget, men havde ikke overskud til at stoppe og og lokalisere det, hvorefter hun gik ned i bunden, hvor hun knoklede løs og fandt de 4 kilder, der var at finde.

Derefter gik hun stille og roligt op og ned ad den nederste del af trappen, indtil hun fandt og markerede kilden der - WAUW!!! 

På vejen op viste hun igen tydeligt, at der var noget på midterste trappestykke, men den var for svær, så den hjalp jeg hende med at forlade, inden hun fik op på reposen og tog en høj kilde der.

Den sidste kilde prøvede vi ikke at tage, da det ville være at gå for langt i forhold til trappetilvænningen, men hold nu op, hvor har hun rykket sig!!! Jeg er SÅ glad og SÅ taknemmelig for, at Selma er kommet så langt - det havde jeg aldrig troet for ½-1 år siden.

 

Molly startede jeg med i et af kontorene, og hun markerede en enkelt duft, men arbejdede ikke rigtigt videre i samme stil, som hun plejer... Der var en del hundekurve og tæpper, og det er ikke nyt for mig, at hun er sensitiv i forhold til lugt, så vi afbrød søget for at gå på loftet, som jeg egentlig troede, ville være for svært, men hold da op, der tog jeg fejl! 

Det var en helt anden hund, der arbejdede på loftet: Så snart hun blev sluppet, gik næsen i gang, og der blev arbejdet igennem til den helt store guldmedalje - virkelig, virkelig sejt!

Selvfølgelig er det ikke fedt, at hun er så sensitiv i forhold til lugte, der bliver overvældende, men det var på sin vis rart at få bekræftet, at det var det, der gjorde sig gældende.

Også selvtræningen gik derefter rigtig godt, og det var i det hele taget en superfed og lærerig træning.