Prioritering af HTM og Freestyle

I går fik jeg prioriteret rigtigt! Jeg havde været i tvivl, men endte med at aflyse en anden aftale for at kunne komme i Undine og træne med pigerne - efter en tætpakket uge uden ret meget træning, var det lige det, jeg trængte til - specielt inden i morgen, hvor årets første HTM konkurrence ligger.

Molly var fyr og flamme og vanvittig tændt på den absolut fedeste måde, så vi fik gået program hhv uden og med belønninger, inden vi nørdede med nogle tingene fra vores HTM-forløb.
Megafedeste træning med den allerbedste Mollymusling 🎔

Selma var i den grad også klar til noget træning efter et par fridage, og der var udover fuldt skrald på hende også fuldt fokus fra hende - SÅ fedt!
Vi fik trænet en del af de enkelte momenter, og vi fik sat programmet sammen og trænet det i sin helhed. Der er stadig et par steder, der driller lidt, men det begynder at ligne noget, og jeg har en plan for i morgen, hvilket vel nok er det vigtigste.




I aften skal vi til træning hos Johanna, og egentlig er det Mollys hold, men det er Selma, der skal trænes op til konkurrencerne, og det er hendes program, der lige trænger til at blive kigget på lidt - eller JEG trænger i hvert fald til at få kigget på en af øvelserne. Så Molly får sin tid i fællestiden, så kommer Selma på i den individuelle tid, og alle er glade, er jeg sikker på. 

Kommentarer

Populære opslag