Nose Workmiljøtræning

Denne uge har været god Nose Workuge - en rigtig god en!

I går var vi i Equilityhallen sammen med Anja og pigerne. Der var kommet nyt til siden, så udover Nose Worken, vi kom for, fik både Molly og Selma testet den nye hængebro og en sansebane med forskellige underlag.

Formålet med træningen var at have miljøet i højsædet, dvs ingen svære søg, kun én kilde pr område og kun lavendel.
8 kilder satte vi op fordelt på hele området, i forskellige miljøer, med forskelligt "indhold" i området og med forskelligt underlag.

1. søgeområde: På maskine med plastik henover og halm i underlaget.
2.søgeområde: På maskine med en stor vægt ved siden af, der var "levende".
3.søgeområde: Traktor
4.søgeområde: "Legehjørne" med dåser, balanceting mm i området og halm i underlaget.
5.søgeområde: I gammel hesteboks med nyt savsmuld i underlaget.
6.søgeområde: I gammel hesteboks med jordunderlag.
7.søgeområde: På rør i "klatreområde" med halm i underlaget.
8.søgeområde: For enden af balancebane med halm i underlaget.

Selma syntes, der duftede helt fantastisk over det hele, men når hun blev sat i gang, arbejdede hun supergodt! No More Sloppy-hatten måtte på et par gange, og vi lavede omstart - præcis som jeg har lovet både mig selv og Selma.





Molly arbejdede rigtig fint og med god energi.

Det er uden tvivl noget, jeg gerne vil arbejde videre med og på længere sig også inkludere kropskontrollen i det - næste nose Workprojekt bliver dog nok vores kommende træningsdag med Jens Frank fra SWDI, som jeg glæder mig helt vildt til.

I dag har den stået på rallyprøve, men mere om det i morgen...

Kommentarer

Populære opslag