Travl (HTM- og Freestyle) weekend

Det har været en travl HTM- og freestyleweekend - eller dvs det har været en travl weekend, og det lykkedes mig at få den del ind to gange i løbet af weekenden:

Fredag var det Selmas hold hos Johanna, og lørdag efter Nose Workdommermødet, mødtes Liv og jeg til et par timers træning - hvad skal man da ellers lave en lørdag aften?!

Hos Johanna blev vi præsenteret for 3 øvelser, vi skulle vælge imellem at lære hunden til næste gang - jeg valgte kramme stok og gå en hel omgang imens, hvilken jeg lagde ud med at arbejde med i fællestiden. Derudover kiggede vi på at cirkle rundt om stub, som jeg gerne vil have gjort stærkere - der skal kigges lidt på udvidelse af belønnings- og klikpunkter, nu hvor Selma er blevet stærk i det, der tidligere var svært.

I den individuelle tid valgte jeg at få kigget på frontpositionen, som jeg gerne vil have styrket yderligere. Jeg vil gerne have arbejdet hænderne helt væk, dvs kunne have dem hvor som helst, jeg vil gerne have rettet op på nogle små skævheder og i det hele taget bare gøre den så stærk som muligt.




Det meste af lørdagen blev brugt på Nose Workdommermøde på Fyn, så da jeg alligevel var alene hjemme lørdag aften, valgte Liv og jeg at tage af sted for at træne et par timer.

Vi benyttede os af at være et andet sted, så Molly og jeg tog en enkelt start, mens Liv sad tæt på og stirrede på os, men det gik nu superfint, og der var ingen reaktion at spore hos Molly.
Derefter kiggede vi på og fik en status på de to af vores mål til HTM-forløbet. Det går bestemt fremad, men eftersom målene er blevet opdateret for få dage siden, er vi ikke rykket så meget siden da - men siden vi startede, er vi i den grad rykket - jeg elsker mål og nørderi!!!

Selma og jeg kørte vores program igennem, og langt det meste af det gik supergodt med virkelig god intensitet og fokus på trods af forstyrrelser fra Liv. Kun de sidste par øvelser var jeg ikke helt tilfreds med, men det passer også med, at det er noget af det, jeg har planer om at dykke ned i næste gang hos Johanna.



Kommentarer

Populære opslag