Frivillig håndtering og lidt mere HTM/Freestyle

Frivillig håndtering er efterhånden blevet så stor og fuldstændig fantastisk del af vores træning - jeg elsker at se, hvad det gør ved og for pigerne.
For et par uger siden kunne jeg dryppe Selmas øjne ved hjælp af 100% frivillig håndtering - hvor vildt er det lige??
I sidste uge, da Molly var til behandling hos Katie, oplevede jeg det mest vilde og noget af det bedste nogensinde:
Normalt trykker Molly sig op i hjørnet og sidder der, når hun får akupunktur og skal generelt afledes med en del godbidder, når Katie mærker hende igennem, retter og giver ultralydsbehandling - sidste gang satte hun sig på skødet af Katie, mens hun blev behandlet!! 
Da hun fik nåle i, lagde hun sig ned, og da hun var færdig med det, sad hun med 8 nåle i ryg og bagpart og lavede snudetarget, gav pote og andre småøvelser med Katie - hun glemte fuldstændig nålene!
Hun har altid elsket den efterfølgende coretræning, men sidst var hun fuldstændig vild og blodig - hun kunne bare ikke komme hurtigt nok derind!
Jeg har selv bemærket, at der er sket noget med hende, at hun er blevet fræk (på den gode måde), og at hun i det hele taget har rykket sig, men at se hende på den måde i en situation, hun normalt ikke er så begejstret for, det var helt vildt!!!
Det er crazy som tingene hænger sammen og enderne mødes, når selvtilliden boostes - Jeg er SÅ meget fan af frivillig håndtering! 🙏

I går var vi til træning hos Nat hos dyrlægen, og igen så vi samme fuldstændig fantastiske attitude og glæde hos Molly, da hun kom ind.
For både Mollys og Selmas vedkommende, repeterede vi de øvelser, vi havde lavet hjemme, inden vi begyndte at tage det med op på bordet, og det er nu planen, at den fremtidige træning kommer til at foregå der, så det kommer til at ligne den virkelige verden så meget som muligt.







Derefter tog vi til Undine for at træne HTM og Freestyle - p.t. koncentrerer vi os ret meget om det samme: For mit eget vedkommende har jeg aftalt med mig selv, at jeg går vores FS2-program til musik 3 gange hver dag. For Selmas vedkommende træner vi programmet i sammenhæng men uden musik for at fokusere på flow, øvelserne og belønning, og for Mollys vedkommende fokuserer vi på vores mål til HTM-forløbet hos Anja.

Kommentarer

Populære opslag