Carpe Diem, bægeret er halvfyldt og alt det der Gajolæske-halløj
Årets første indlæg havde jeg troet ville komme til at handle om årets første Nose Workprøve, og at det ville komme efter weekenden, men sådan skulle det ikke være... 2022 startede godt: Molly har det godt, der er godt styr på hendes gigt, hun er glad og smertefri. Selma og jeg brugte de første 2½ uge af året på en masse fede ting: Nose Workkursus, fantastiske Nose Worktræninger, vi kom godt i gang med Hoopers igen, vi har lavet tricks, har været i Equility og har svømmet - præcis som vi begge nyder at bruge vores tid og energi. Den første del af 2022 var fyldt med de fedeste planer: Hooperskursus med Danielle fra Holland, Nose Workkursus med Sofia fra Sverige og selvfølgelig NW3-prøve på søndag samt debut i åben klasse weekenden efter. Men sådan skulle det ikke være... Hvorfor skulle det så ikke være sådan? Jeg spoler lige et par uger tilbage: Molly hostede, ikke meget men nok til at vi alle sammen bemærkede det, og det var ikke kennelhosteagtig hoste, men mere "krilleragtig"