Elsker, elsker, elsker feriedage fyldt med nørderi og træning

Køretøjssøg er ikke det værste at starte en feriedag med - slet ikke fordi jeg rent faktisk kan se, at det hjælper at få trænet det, og så bliver det alt andet lige også noget sjovere.






Undinehallen med Liv og krøllerne midt på dagen var næste punkt på dagsordenen, og det var som altid både hyggeligt og godt!

Selma og jeg fik trænet på follow med forstyrrelser, og det var svært, men Selma var megasej og formåede at vælge Liv og hendes godbidder fra, på trods af at det var de samme som dem, jeg havde. Jeg elsker den intensitet og attitude, der kommer i en øvelse, når der bliver sat forstyrrelser på!

Baljen tog vi frem igen og fik lavet øvelser på den - både de stationære, twisten og spring over - inden hun, modvilligt, kom tilbage i bilen.

Molly og jeg fik lagt ud med motivation, hvorefter vi trænede på et link, inden vi 2 gange gik vores program med fokus på at fase godbidder ud, hvilket gik overraskende godt!

På vej hjem kom jeg igen i tanker om, at jeg forsømmer miljøtræningen med Selma, så på trods af at hun var helt væk, valgte jeg at tage hende direkte fra buret og ud midt på vejen for at lave vores start 3 gange, hvilket gik virkelig godt!




Efter en godt pause og en lur til tøserne, tog vi et alternativt beholdersøg. Jeg var noget spændt på, hvordan de ville klare det, eftersom vingerne blæste rundt, men det gik virkelig over al forventning.
Selvom de aldrig har set beholderes som disse før, gik de begge direkte i beholdersøgsmode og fandt kilden, der var placeret i den første vindmølle. Topsejt!!! 




Resten af dagen skete der absolut intet andet for tøserne ud over lidt coretræning og en kort aftentur, mens jeg til gengæld kom et godt stykke videre med min eksamensopgave.

Kommentarer