Seriøsitet, hygge og en masse gode grin giver den fedeste HTM/Freestyletræning
I fredags var vi til HTM/Freestyletræning hos Johanna, Selma og jeg, og som vanligt var det en perfekt kombination af seriøsitet, hygge og en masse gode grin.
Plan:
Det gav anledning til en god diskussion og snak om det at sætte mål, målbarhed, hvordan og hvor målrettet vi træner.
Resten af fællestiden brugte vi på forskellige former for spring, hvilket var både sjovt og udfordrende - Selma og jeg har ikke arbejdet med spring, men hun var megasej, og sprang som om hun aldrig havde lavet andet. Det var i høj grad noget, hun tændte på.
Vi fik trænet på den springsekvens, jeg har planer om at tage med i FS2, og derudover udfordrede Johanna mig til at prøve andre forskellige spring som bl.a. almindeligt agility spring, almindelig pind, over mig, og over baljen - jeg var virkelig imponeret over den bette skid, som jeg i øvrigt skal passe på i forhold til signalstyring på spring, for der var godt nok træk på! Så fedt!!!
Den individuelle tid brugte vi først på at få noget motivation i programmet forud for lørdagens konkurrence, og dernæst på at tale om FS2-program.
Jeg bad Johanna bestemme, hvornår jeg skulle belønne, og det var den fedeste motivationstræning for både Selma og mig. Selma var intens og på, og jeg fik belønnet en hel masse.
FS2-programmet fik vi kigget på og fik videreudviklet på de forslag, jeg havde i forvejen - vi kom et godt stykke, og aftalen er, at slutningen er på plads næste gang. Forstået på den måde, at jeg har styr på den, og at jeg har trænet den med Selma, så vi kan vise den.
Målet er, at vi kan stille med det program i træningsklassen til årets første konkurrence, som formentlig ligger i februar.
Vores opgave forud for træningen var at gøre os nogle tanker og forberede 2-3 minutter om vores mål
for 2019, som skulle fremlægges for holdet.
Overordnet
mål for 2019 for Selma og jeg: Opnå bedre udførsel end fortolkning og sværhedsgrad
Plan:
- Fortsat
og udvidet miljøtræning
- Arbejde
på FS2-program sideløbende med FS1, altså generelt gøre konkurrencerne nemmere end træningen
- At
blive i FS1 indtil vi enten bliver smidt ud, eller til målet er opnået ved
mindst to på hinanden følgende konkurrencer
Det gav anledning til en god diskussion og snak om det at sætte mål, målbarhed, hvordan og hvor målrettet vi træner.
Resten af fællestiden brugte vi på forskellige former for spring, hvilket var både sjovt og udfordrende - Selma og jeg har ikke arbejdet med spring, men hun var megasej, og sprang som om hun aldrig havde lavet andet. Det var i høj grad noget, hun tændte på.
Vi fik trænet på den springsekvens, jeg har planer om at tage med i FS2, og derudover udfordrede Johanna mig til at prøve andre forskellige spring som bl.a. almindeligt agility spring, almindelig pind, over mig, og over baljen - jeg var virkelig imponeret over den bette skid, som jeg i øvrigt skal passe på i forhold til signalstyring på spring, for der var godt nok træk på! Så fedt!!!
Den individuelle tid brugte vi først på at få noget motivation i programmet forud for lørdagens konkurrence, og dernæst på at tale om FS2-program.
Jeg bad Johanna bestemme, hvornår jeg skulle belønne, og det var den fedeste motivationstræning for både Selma og mig. Selma var intens og på, og jeg fik belønnet en hel masse.
FS2-programmet fik vi kigget på og fik videreudviklet på de forslag, jeg havde i forvejen - vi kom et godt stykke, og aftalen er, at slutningen er på plads næste gang. Forstået på den måde, at jeg har styr på den, og at jeg har trænet den med Selma, så vi kan vise den.
Målet er, at vi kan stille med det program i træningsklassen til årets første konkurrence, som formentlig ligger i februar.
 |
| Camp Mia og Selma |
Kommentarer
Send en kommentar