I wake up and I pinch myself - I'm still scared that it's all a dream

THINK - PLAN - DO!

I går var sådan en dag, altså sådan en hvor jeg besluttede, at NU er det nu, der skal planlægges ikke bare lidt, men RIGTIGT inden afgang til Undinehallen, og det blev der:

Dermed ikke sagt, at der ikke blev improviseret og ændret, fordi en del af træningen gav anledning til at gøre noget andet eller noget mere, men planen blev fulgt, og jeg kunne krydse alle punkterne af, da vi var færdige med at træne.

Selma kom på som den første, og vi lagde ud med en del FS1 elementer. Vi kørte ikke programmet fra ende til anden, og vi brugte ikke den rigtige musik, derimod fokuserede vi primært de “løse” øvelser, hvor Selma vender væk fra mig, og vi gjorde det til blandet musik.  

Motivation til vores FS1-musik blev næste punkt, inden vi fokuserede på øvelser på baljen, der eventuelt kommer til at indgå i FS2-programmet på et tidspunkt.

Molly var i dén grad i hopla, da jeg tog hende ud, og motivation til musik var vist et ualmindeligt godt valg at lægge ud med.

Derefter lavede vi lidt indtagelse af position, mens hun var oppe i det aktivitetsniveau. Der kom selvfølgelig lidt uro og præcisionen var ikke helt i skabet, men motivationen og intensiteten var helt i top!! Faktisk så meget, at jeg turde prøve at gå 3 skridt uden godbidder... Det var fuldstændig fantastisk, som hun bare var på!!! AMAZING MOLLY! 💖 Da vi var færdige med at holde kæmpe belønningsfest, trænede vi lidt på både indtagelse og billedet i Fu samt den nye position, der endnu ikke har fået et navn.

Allersidste ting vi lavede var at gå et mini program, hvilket fik mig til at sætte mål for træningen hos Anja på mandag. 

Tænk en gang at en helt almindelig træning på en helt almindelig tirsdag kan gå hen også blive SÅ fantastisk... I'm still scared that it's all a dream - men det er det ikke, og det har fået mig til at tro på, at Molly og jeg er på rette vej!