Nose Work og DogDays 2018

Sikke en weekend!!! Træning, undervisning og DogDays-messe har i dén grad fyldt weekenden ud, og jeg forlod den godt brugt...

Fredag havde jeg egentlig ikke planer udover at få trænet lidt Nose Work hjemme med Molly og Selma, men jeg blev kreativ, det greb om sig, og pludselig var fredag aften mere eller mindre gået - dog på den absolut fede måde!

Efter jeg havde sat et beholdersøg ud på terrassen og et udesøg op, som skulle "trække" lidt, ville jeg vil prøve at sætte en duft mellem Camilles tæer.





Selma syntes, det var mærkeligt, men fandt den relativt hurtigt, mens Molly brugte virkelig lang tid, men fandt den til sidst.
Det fik mig til at prøve noget andet: At lægge en duft i lommen på Camille.


 

Her var det faktisk omvendt: Selma syntes, det var virkelig svært, men Molly havde nemmere ved det - ikke at forveksle med nemt, dog.
De klarede det nu rigtig fint begge to, og det er uden tvivl noget, jeg vil arbejde videre med. Ikke fordi det skal bruges, men for sjov skyld, for at de ikke altid tror, de ved, hvad de kan forvente, og for at gøre dem stærkere helt generelt.


Molly

Selma


Derefter gik vi til et kop-søg, og selvom det stadig ikke bare er a walk in the park, var det så absolut nemmere end sidst og også et punkt, der er kommet på træningsplanen.






Beholdersøget gik rigtig fint!




Udesøget med 3 kilder gik fint, men bekræfter, at vi skal til at arbejde med tærskelsøg igen, da de begge to blæste ned til den bagerste kilde!!






Lørdag havde Selma og jeg sagt ja til at være demoekvipage ved Nose Workforedraget til DogDays 2018 i Fredensborg Centret.
Jeg sikrede mig først, at jeg syntes, det var ok forhold for Selma at skulle arbejde i, før jeg svarede, men valgte at sige ja, da jeg vurderede, at det var fint, og at det ville være en virkelig fed miljømæssig udfordring. Og det var det!!

Vi fik lov at komme ind i salen i god tid, og jeg havde taget Selmas bur med, så hun kunne ligger der og slappe af. Inden vi gik i gang, fik vi lejlighed til at gå på trapper, glat gulv og andet "godt", men selve søgeområderne var der gulvtæppe på, hvilket var fedt, når der nu var mange andre udfordringer til stede.

Selma var der som klasse 2 demohund og fik både klasse 2 søg, men også nogle der både var sværere end det, og et der aldrig ville forekomme til en prøve.

Første søgeområde var 3 kilder placeret hhv højt på en stige (omkring 180 cm), på hjulet af et rullebord og ovenpå et bord. Dem tog Selma alle tre fint.
Hendes næste søg var placeret under et lærred ca 2 meter oppe og uden en fast væg at støtte sig til. Det har hun aldrig prøvet før, men hun klarede helt fantastisk, selvom det var svært både pga miljø, men også pga gardin, der trak færten om bagved.




Selmas sidste søg var et noget alternativt beholdersøg: Et søg på 10 publikummers sko! Det var virkelig svært og meget mærkeligt, men hun klarede det og var megasej!!




Søndagen gik også med messe, men uden hund, da jeg stod i hhv billetkontrol og på stand der - umiddelbart tænkte jeg, at tøserne trængte til en fridag, men de var ikke helt enige med mig, kunne jeg mærke, da jeg kom hjem. Så er det godt vi skal i Undinehallen og træne i aften...

Kommentarer