Begivenhedsrig søndag og første feriedag - Nose Work, rally, HTM, Freestyle og 6+

Søndag startede tidligt med Nose Work i Smørum - først undervisning, derefter træning med pigerne.

Jeg havde sat en del søg op, som jeg godt ville have taget med både Molly og Selma, men eftersom vi også skulle til rally hos Johanna om aftenen, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte være fornuftig og både passe på tiden og på pigernes energi.

Molly og jeg tog derfor kun de tre områder, der var sat op til individuel tid, mens Selma derudover fik et par høje og et lille køretøjssøj.




Det var egentlig mest bare fordi, det var sjovt, og fordi der var to små biler til rådighed, som jeg kunne bruge.

De to af områderne, vi tog, var NW2-områder (den ene placering umiddelbart lidt sværere), mens det sidste var et område med mange kilder placeret og med selvstændighed og søg i flere niveauer i højsædet.
















Jeg ved godt, at Selma kan søge selvstændigt, men sjovt nok kan jeg stadig blive overrasket over, hvor sej Molly også er til det, og hvor meget hun har rykket sig.

Hvad der dog er endnu mere sejt er begge pigers evne til nu ikke bare at gå på, men også søge på trapper.
Der er netop i dag dukket et minde op på facebook, hvor vi trænede trapper: For 1 år siden turde ingen af dem gå ned ad trapper... Med bævrende bagben flyttede de forbenene nedad, men bagpoterne forlod ikke øverste trappetrin. Det er kun 1 år siden, og i går søgte de simpelthen så flot på trapper.


 



Jeg er lige dele imponeret og stolt over de sejeste Sortlinger i hele verden, men også stolt af at det er lykkes for mig at komme så langt med det arbejde.

Vi nåede at få godt 1 time hjemme, før vi igen tog af sted - denne gang til rally hos Johanna.

Johanna havde sat en bane om med nogle fælder på, præcis som efterspurgt, som vi gik enkeltvis og med individuel tilbagemelding. Derefter fik vi nogle kæder af øvelser, vi skulle lave - dog uden skiltene, inden vi havde individuel tid.
For både Molly og Selma er følget vores svage punkt - Selma dog væsentligt mere end Molly, da Selma slet ikke har et... Begge kan deres skilte, så det er - ikke overraskende - følget, vi skal have fokus på. 
Med Molly arbejdede vi med spring, da jeg er ret sikker på, jeg vil få et problem med spring på banen, hvis jeg ikke finder en ret god teknik til at få hende retur i position ret hurtigt, og som ventet havde Johanna selvfølgelig en god løsning på det også.
I Selmas individuelle tid kiggede vi på følget, og jeg fik idéer til at forbedre det - en idé jeg vil prøve at tage med i Mollys følge på højre side også.




Allerede i dag tog jeg hul på at træne følget med begge to, inden jeg tog i Undine for først at træne HTM og Freestyle med begge piger, inden Molly og jeg havde en 6+ aftale med Lonni og Morgan.





Jeg fik endelig lidt hul på challengen med Selma, der skal være færdig til på mandag til træning hos Anja. En rekvisit er fundet frem og tages med, når vi skal træne med Liv og Krøllerne i Gadstrup i morgen.

Kommentarer

Populære opslag