Nose Work weekend i Hvalsø

Hele weekenden er blevet brugt på Nose Workprøver i Hvalsø: Lørdag Molly i NW1 og søndag Selma i NW2.

Vi var en stor klasse 1: 59 ekvipager var mødt op, men dagen blev alligevel afviklet fint, og vi var færdige før tid.

Efter banegennemgang tog vi to søg før frokost og to søg efter frokost.

Udesøg hos Anja: 3 minutter





Beholdersøg hos Carina: 2 minutter




Indesøg hos Lonni: 3 minutter





Køretøjssøg hos Hanne: 2 minutter





Molly, min Molly 💖 Min allerbedste superstjerne 🌟🌟🌟
Udover at finde alle kilderne, få 100 point, 0 fejl og samlet blive nr 4 ud af 59 hunde, var Molly intet mindre end fantastisk! 🙏🏻
Da vi var til samme prøve sidste år, var Molly presset over det glatte gulv i indesøget - i lørdags, 1 år senere, var hun fuldstændig upåvirket og megasej i samme område - jeg elsker den udvikling, min allerbedste Molly har været og er igennem 💖🙏🏻🌟


 


I går var endnu en dag med Nose Work hos Hvalsø Hundevenner - denne gang med Selma i NW2.

Indesøg hos Carina: 3 minutter og 2 kilder:




Køretøjssøg hos Carina: 1½ minut og 2 kilder




Beholdersøg hos Merete: 1½ minut og 2 kilder




Udesøget hos Merete: 3 minutter og 2 kilder







Lige så godt vi blev placeret lørdag, lige så dårligt blev vi placeret søndag
 - 32 ud af 35 😳🙄
I indesøget røg vi på en fejlmarkering 1½-2 cm fra kilden, og dermed 0 point og 2 fejl. Selma arbejdede ellers virkelig godt, og det var så fedt at se hende få færten, vende om på en tallerken, indkredse duften og markere den.
I køretøjssøget var jeg nok ikke lige i det rigtige mode og lod sikkert ikke Selma arbejde færdig, men tog i stedet en markering, hvor kilden blæste fra hjulkassen igennem kølergitteret - igen 0 point og 2 fejl.
Efter frokost kom vi tilbage i vores mere normale mode: Beholdersøget var ikke kønt, men foregik i meget højt tempo, og hun havde fart på den bette - begge kilder blev fundet og markeret.
OBS til træningsplanen: Få nu sat fokus på at tage den første beholder med det samme!!!
Udesøget var virkelig fedt at slutte af med!!! Den første kilde lokaliserede Selma i en fart, men den drillede hende rigtig meget pga hjørne og vind - hun blev ved at søge oppe og højt, men hun var ikke tydelig nok, og jeg turde ikke tage den. I stedet prøvede jeg at bevæge mig videre, men hun ville ikke med og blev i stedet ved at arbejde i området, og pludselig fik kun rigtig fat i kilden og markerede den i nå-højde. Hold nu op, hvor var jeg glad for, at jeg havde is i maven!! Næste kilde drillede ikke på samme måde, så den fik hun noget hurtigere. Virkelig, virkelig fedt søg!
OBS til træningsplanen: Få arbejdet mere med de høje søg, Selma ikke kan nå.
Det gav i alt 50 point og 4 fejl, men Selma kan ikke tælle og ved heldigvis ikke, at hendes fantastiske arbejde ikke gav ret mange point, og det ændrer ikke på, hvor stolt jeg er af min lille Minimyre, der leverede en fantastisk indsats! 🙏🏻💜 Og egentlig er jeg også godt tilfreds med mit eget arbejde. 
Endnu engang har jeg taget en masse læring med hjem, og vi er klar til årets næste og sidste NW-prøve i Herning på lørdag 🌟🌟🌟




Tak til arrangører, dommere, hjælpere, meddeltagere og alle sponsorerne: Olivers, Arion, Klausen Import, Vuffeli m.fl. 

Kommentarer

  1. Mange tak for din underholdende og inspirerende blog! Det er spændende at følge med i jeres udvikling og se al den glæde der ligge i det!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag