Rallyprøve i Dansk Collie Klub - debut i øvet klasse

I dag har vi været til rallyprøve i Køge ved Rishøj Hallen afholdt af Collieklubben og med Paul som dommer.

Selma skulle stille i begynder, og som jeg skrev i går, havde jeg besluttet at rykke Molly op i øvet klasse.

Dagen startede med knækket stolpe på Livs telt, regndryp og en ordentlig klemmelus - vi blev hurtigt enige om, at det kun kunne gå fremad derfra. Og det gjorde det!

Begynder var første klasse, og Selma var nummer 2, hvilket altid er lidt presset, eftersom hun har brug for lidt tid til at lande og en del mere opvarmning end Molly, men sådan var det, og det er noget, jeg har skal have arbejdet med og undersøgt: Kan jeg opvarme før banegennemgang, gå banegennemgang, tage Selma ud og varme kort op igen? I dag valgte jeg primært at koncentrere mig om at lave fokusøvelser, inden vi gik ind.
Selma syntes, det var en lidt svær ring - der duftede godt, og det var spændende, det der skete i LP-ringen ved siden af, men hun klarede det alligevel supergodt efter omstændighederne, vi havde en god tur i ringen, vi bestod med 77 point, og blev nr 9 ud af 17.




Under banegennemgangen opdagede jeg skilte, vi ikke har trænet, hvilket jeg jo godt vidste var en reel risiko, men jeg fik overbevist både mig selv om Molly om, at vi godt kunne.
Molly og jeg gik ind, og det var en virkelig fed debut!!! Molly gjorde det SÅ fint - et enkelt sted syntes hun, det var lidt svært, men med lidt ekstra støtte kom vi videre og tilbage på sporet - sejeste Molly gik en bane til 100 point og ville være blevet Rally Øvet Mester i første forsøg, hvis ikke jeg "kun" havde gået banen til 90 point.
Ved næstsidste skilt glemte jeg den sidste sit - sikkert i ren begejstring over, at Molly kom så fint over og ind i close... i hvert fald gik vi direkte videre og mistede dermed 10 point.




Jeg tænker, at der er basis for et nyt skilt?! Uanset hvad så er jeg megastolt af Molly og virkelig glad for vores debut i øvet - 90 point, 4.plads og første pind i øvet er på ingen måde skidt, men bedst af alt var den fede følelse, jeg havde med hende i ringen.

Nu fanger bordet, og jeg må hellere få sendt mails til arrangørerne af de prøver, vi er meldt til resten af året og give besked om, at vi er rykket op.


Kommentarer

Populære opslag