Fra demotiveret til topmotiveret på rekordtid
Efter at have været på Samsø i de sidste 3 dage i ferien, komme sent hjem søndag aften og starte på arbejde igen efter 1 uges ferie, var hverken energi eller humør i top til træning med Selma, men af uvisse årsager valgte jeg at tage af sted alligevel...
Anja havde givet os en challenge - den samme som på Mollys hold:
"🌟 CHALLENGE 🌟
Musikken kom, som med Molly, hurtigt på plads - det blev godt 2 minutter klippet af denne musik:
Kostumet blev sort og sølv, ligesom halsbåndet, og rekvisitten blev en stok - programmet var meget lang tid under vejs, og eftersom det først kom på plads torsdag formiddag, har vi trænet det én gang...
Musikken er måske et lidt utraditionelt valg, men den udtrykker præcis det, Selma er for mig - ren eufori, og følelsen af at blive båret op 💜💜
Da jeg på vej hjem i metro og bus lyttede til musikken igen og igen for at få styr på skift og clues, gik det op for mig, at den musik gør det samme for mig, som Selma gør: Den får mig op! Jo flere gange jeg hørte den, desto bedre og lettere humør blev jeg i, så valget var på ingen måde forkert.
På vej i bilen nåede jeg igen at blive træt og lettere demotiveret, men forskellen var nu, at jeg vidste, at energien og lysten til træning ville komme, og det gjorde den.
Fællestiden blev brugt på først at vise vores challengeprogrammer, og jeg må indrømme, at jeg faktisk endte med at være rigtig fint tilfreds med det, vi havde fået sat sammen og med udførsel på trods af manglende træning og ingen godbidder.
Jeg synes, vi fik vist det, jeg gerne ville udtrykke, og da jeg ikke selv kunne lade være med at smile og grine undervejs, vidste jeg, at jeg havde fat i de rigtige følelser.
Derefter arbejdede vi på indgange - jeg har ingen anelse om, hvad der virker p.t., men har kun vores "gamle" indgang at forholde mig til, og den virkede ikke i lørdags.
Hvad jeg til gengæld mærkede i lørdags var, at det kan bringe mig ud af flippen, hvis nogen forstyrrer pigerne, inden vi skal ind - de kan tale nok så meget til mig, og jeg kan sagtens lukke det ude, men pigerne skal de ikke forstyrre!
Mine ønsker for den individuelle tid tog udgangspunkt i mine mål efter sidste træning:
Anja havde givet os en challenge - den samme som på Mollys hold:
"🌟 CHALLENGE 🌟
HTM & FS er den smukkeste sport i verden ❤️ fordi vi kan udtrykke den
kærlighed vi har til vores bedste ven og også den anden vej - der er vist ikke
noget bedre, når man kan se den ubetingede kærlighed der er i mellem ekvipagen
i ringen..... ❤️❤️❤️❤️
I bedes til næste gang lave et lille program på
min. 1 minut:
- Musik/program/kostume skal udtrykke jeres
kærlighed til jeres helt unikke hund. ❤️
- I skal bruge min. 1 rekvisit ⭐️
I bedes vise det i vores fællestid og der er en
præmie på spil for det mest flydende og bedste helhedsindtryk 🙏
I bedes beskrive efter I har vist programmet -
hvorfor I netop har valgt dette stykke musik"
Musikken kom, som med Molly, hurtigt på plads - det blev godt 2 minutter klippet af denne musik:
Musikken er måske et lidt utraditionelt valg, men den udtrykker præcis det, Selma er for mig - ren eufori, og følelsen af at blive båret op 💜💜
Da jeg på vej hjem i metro og bus lyttede til musikken igen og igen for at få styr på skift og clues, gik det op for mig, at den musik gør det samme for mig, som Selma gør: Den får mig op! Jo flere gange jeg hørte den, desto bedre og lettere humør blev jeg i, så valget var på ingen måde forkert.
På vej i bilen nåede jeg igen at blive træt og lettere demotiveret, men forskellen var nu, at jeg vidste, at energien og lysten til træning ville komme, og det gjorde den.
Fællestiden blev brugt på først at vise vores challengeprogrammer, og jeg må indrømme, at jeg faktisk endte med at være rigtig fint tilfreds med det, vi havde fået sat sammen og med udførsel på trods af manglende træning og ingen godbidder.
Jeg synes, vi fik vist det, jeg gerne ville udtrykke, og da jeg ikke selv kunne lade være med at smile og grine undervejs, vidste jeg, at jeg havde fat i de rigtige følelser.
 |
| Vinder af challenge |
Derefter arbejdede vi på indgange - jeg har ingen anelse om, hvad der virker p.t., men har kun vores "gamle" indgang at forholde mig til, og den virkede ikke i lørdags.
Hvad jeg til gengæld mærkede i lørdags var, at det kan bringe mig ud af flippen, hvis nogen forstyrrer pigerne, inden vi skal ind - de kan tale nok så meget til mig, og jeg kan sagtens lukke det ude, men pigerne skal de ikke forstyrre!
Mine ønsker for den individuelle tid tog udgangspunkt i mine mål efter sidste træning:
💜 Debut i FS2 d.19/10.
💜 Selma kan den nye sekvens, vi satte ind i mandags, med stop under gang, og vi kan vi se hele den del, der er sat ind i stedet for kravle, så vi kan finde ud af, hvilken rækkefølge de fire "ryk" skal laves i.
💜 Selma kan kravle 1 omgang rundt om mig, mens jeg sidder ned.
💜 Jeg ville derfor gerne arbejde med det, der dukkede op på lørdags, da vi var i ringen første gang i FS2.
💜 Jeg havde en klar plan for den tur i ringen, og jeg ville gerne, med udgangspunkt i hvordan det gik, have lagt en ny til 3/11.
💜 Jeg havde en klar plan for den tur i ringen, og jeg ville gerne, med udgangspunkt i hvordan det gik, have lagt en ny til 3/11.
💜 Vi arbejder stadig med den nye passage med stå under gang,
så den ville jeg også gerne kigge på.
Vi fik hverken kigget på kravle eller den nye passage, men vi fik til gengæld talt om, hvad der var godt, og hvad der var skidt fra i lørdags, og Anja og jeg havde heldigvis samme oplevelse både set indefra og udefra ringen, hvilket jeg er glad for, da det gør det nemmere at arbejde med noget, jeg ved, er helt reelt og konkret.
Det var som tidligere nævnt svært for Selma at være i den ring, og der er flere ting, vi skal have arbejdet på i den forbindelse: Indgangen, fokus i ringen og forstyrrelser. Til gengæld virkede starten præcis som den skulle!
Anja og jeg blev enige om at prøve nogle ting af, og vi startede med et par indgange, hvor vi lavede fokusøvelsen i stedet for at have Selma i bur - det føltes rigtigt, og Selma var meget mere på, så det skal jeg have arbejdet videre med - hvordan selve transporten fra opvarmningen og ind i ringen skal være, ved jeg ikke, men det skal jeg også have leget med.
Derefter arbejdede vi på at få indkoopereret fokusøvelsen i programmet, og det virkede supergodt! Det skal jeg have arbejdet med de næste 14 dage, planen for turen i ringen næste søndag er lagt, og vi evaluerer til næste træning om 13 dage - jeg glæder mig allerede og har i dén grad fundet motivationen frem igen!
Vi fik hverken kigget på kravle eller den nye passage, men vi fik til gengæld talt om, hvad der var godt, og hvad der var skidt fra i lørdags, og Anja og jeg havde heldigvis samme oplevelse både set indefra og udefra ringen, hvilket jeg er glad for, da det gør det nemmere at arbejde med noget, jeg ved, er helt reelt og konkret.
Det var som tidligere nævnt svært for Selma at være i den ring, og der er flere ting, vi skal have arbejdet på i den forbindelse: Indgangen, fokus i ringen og forstyrrelser. Til gengæld virkede starten præcis som den skulle!
Anja og jeg blev enige om at prøve nogle ting af, og vi startede med et par indgange, hvor vi lavede fokusøvelsen i stedet for at have Selma i bur - det føltes rigtigt, og Selma var meget mere på, så det skal jeg have arbejdet videre med - hvordan selve transporten fra opvarmningen og ind i ringen skal være, ved jeg ikke, men det skal jeg også have leget med.
Derefter arbejdede vi på at få indkoopereret fokusøvelsen i programmet, og det virkede supergodt! Det skal jeg have arbejdet med de næste 14 dage, planen for turen i ringen næste søndag er lagt, og vi evaluerer til næste træning om 13 dage - jeg glæder mig allerede og har i dén grad fundet motivationen frem igen!
Kommentarer
Send en kommentar