Frivilig håndtering, 6+, HTM og Freestyle

Efter et par aflysninger pga sygdom og andet fravær var det tid til besøg hos Nat på Sallingvej Dyreklinik for at træne frivillig håndtering. Begge piger har rykket sig vanvittig meget, på hver deres måde, og de fik begge nye lektier for til næste gang om 3-4 uger.
Det er et megafedt projekt, som jeg virkelig gerne vil i mål med - jeg vil elske at kunne tage stressfrit til dyrlægen med både Molly og Selma.

I går startede 6+ træningen også op. Eftersom Lonni, Morgen, Molly og jeg har meldt os til 6+ på Samsø og er blev inviteret til at deltage i 6+ finalen derovre, blev vi enige om, at vi hellere må få trænet lidt på det inden, og det gjorde vi så i går.

Vi mødtes i Undine, hvor Lonni og Morgan havde trænet først, vi trænede 6+ sammen, og derefter trænede jeg selv med pigerne.

6+ huskede vi begge noget bedre end forventet, og vi havde ganske fint styr på clues - i hvert fald uden hundene. Da de kom på var det straks lidt sværere, men det var ok, og selve øvelserne valgte jeg at træne videre på selv bagefter - vi har et par aftaler endnu, så vi skal nok få styr på det!




Som sagt trænede jeg videre med Molly og med øvelserne til 6+, ligesom jeg introducerede nyt for hende - nu er "pære" ved at være der, så vi startede "æble" op.




Derefter gik vi vores HTM-program to gange "pletvis" uden godbidder i hænderne - præcis som aftalt med Anja ved sidste træning. Ret vildt, faktisk! Både at turde gøre, men også det at gøre det.




Selma og jeg startede som altid med vores fokusøvelse og gik derefter ret slavisk videre med at få en status må mange af øvelserne i vores program, og få trænet på nogle af dem, for at finde ud af, at noget er begyndt at virke, mens andet er faldet fra hinanden - præcis som det nu er, der hvor vi er i processen nu.

Programmet prøvede jeg også at løbe hurtigt igennem, og jeg synes godt nok, der er lang vej hjem lige nu - vi skal nok komme dertil, og det skal nok føles sådan, men lige nu har jeg svært ved at se, at vi har noget at stille op med om 1½ uge på Samsø.


Selma opdagede glæden ved Mollys bold med piv, og den var perfekt til at træne stå med!

Kommentarer