Den sidste sommeraften blev brugt på allerbedste vis

Eftersom i går ikke bød på nogle skemalagte aktiviteter, var planen at få trænet tricks med Molly, (både til FS2-programmet og til Titelprøven) og øvelser til Foundation samt et asfaltspor med Selma.

Molly og jeg fik trænet "feet up" på den nye rekvisit, skorstenen, både indtagelse og fastholdelse, twist ned derfra og slalom i alle fire retninger.
Feet up og twisten ned fungerede fint, og nu skal Molly bare lige finde ud af, at det ikke giver noget at hoppe op, når hun gør det uden at få signal til det først. Vi prøvede en enkelt gang at sætte første port i slalom på, og det gik umiddelbart også ret godt, så nu tænker jeg, det er tid til at koble den på i næste træning.

Slalom i alle fire retninger er til Titelprøven, og vi har ingen problemer med nogle af retningerne, dog volder "hjørnerne" eller linkene lidt problemer, da jeg stadig bliver lidt i tvivl om, hvor og hvornår Molly skal ind i skiftene, men det går fremad. 

Selma og jeg fik primært trænet med hulahopringen som target, og der er ved at være rigtig god forståelse for den øvelse, så der skal vi arbejde videre på både afstand og varighed. 

Derudover tog vi et par omgange twist.

Hen på aftenen kørte vi til Ballerup, hvor jeg udså mig en ny parkeringsplads til asfaltspor.

Jeg lagde et spor på 460 meter med en tør klov fra då. Der var overgange fra asfalt til græs og omvendt samt fire knæk, og det fik lov at ligge ½ time.

Den halve time udnyttede vi med en luftetur ved Borupgaard Gymnasium lige ved siden af.

Og så på sporet! 

Selma fik sin sele på, jeg puttede hendes belønnings-Kong og kattemaden i lommen, koblede sporlinen på, og vi gik mod sporstart. 

Allerede adskillige meter før vi kom til sporstart, gik Selma i gang - ingen grund til at vise hende, hvor "anskudsstedet" var, for det havde hun så rigeligt styr på selv! Sejeste lille tøs! 

Og afsted gik det - jeg havde besluttet at lægge sporet, så jeg kunne holde hende ret snævert og samtidig se, hvor meget hun er villig til at udfordre sig selv fysisk, eller måske snarere om hun overhovedet opdager, at hun skal knokle lidt ekstra på den konto. Eksempelvis gik sporet mellem kantsten og lygtepæle, hvilket gav hende mindre end ½ meter at gå på, mens hun samtidig havde rig lejlighed til at gå på modsatte side af lygtepælene eller kantstenen og dermed have masser af plads, men det gjorde hun ikke. På samme måde lagde jeg sporet mellem kantsten og nogle pæle parallelt på en græsskråning, hvilket betød, at hun både skulle holde sig oppe, holde balancen, holde sig indenfor mindre end ½ meter OG holde fast i sporet - også der var hun knivskarp! Resten af sporet var "bare" knæk og overgange, hvilket hun klarede som om, hun aldrig havde lavet andet, og hun havde på ingen måde tid til belønning undervejs på sporet. Kattemaden sad hun dog pænt og ventede på, da hun havde fundet kloven og sporslut.

På vej hjem i bilen evaluerede jeg dagens spor, og jeg fandt frem til følgende: Min sødeste, sejeste, smukkeste SuperSelma er helt igennem fantastisk! 

💜🐾💜  🐾🐾💜🐾💜  

Derudover kom jeg frem til:

• Då frem for krondyr er ikke noget problem - hvilket jeg heller ikke havde forventet
• ½ times liggetid er på ingen måde for svært
• Der blev arbejdet mere intenst og koncentreret - dog stadig i højt tempo og med godt med træk i remmen, men med mere dyb snude, hvilket gjorde udredning af knækkene mere præcise
• Små fysiske udfordringer er ingen hindring

Nu er planen at næste spor lægges i skov, men såfremt logistikken tillader det, vil jeg skrue op for liggetiden næste gang på asfalt.