Vi er tossede med tricks!

Efter en formiddag i Nose Workens tegn, stod eftermiddagen på tricks. Som vanligt startede vi med Selmas hold, og derefter Mollys - det fungerer rigtig godt med to hold i træk, og udover at det er ganske praktisk, så er det vildt god træning for dem begge at skulle forholde sig i ro, mens den anden bliver trænet.




Selma og jeg trænede videre på at give pote: Signal, fastholdelse af pote på hånd og fastholdelse i luften.
Twisten arbejdede vi også videre på: Vi er ved at sætte signal på, og jeg har fundet ud af, at Selma twister rundt om mig. Altså laver én twist foran mig, den næste "kl.10", dernæst "kl.8" osv, indtil hun er hele vejen rundt om mig. Det i sig selv er egentlig et fedt trick, men som jeg talte med Anja om, vil jeg blive træt af, at jeg ikke kan styre, hvor twisten bliver udført henne, samtidig med, at den bliver "bred" og langsom på den måde. Så den skal ændres, og en af Anjas forslag var at bruge en targetplade og først belønne, når forpoterne er på targetpladen, så det prøver vi af.
Derudover skulle vi kigge på heelwork position til FP1, og da vi endnu ikke er så langt, fik jeg trænet lidt på indgangen til "hest".
Til sidst skulle vi vise en lille serie på tre tricks. Her valgte jeg at vise cirkle linket med en slalom overi around og videre i en forlæns slalom.
Til næste gang, om 14 dage, skal vi vise en serie på 5 - med kun TO godbidder! Jeg tænker, at det giver mig lejlighed til at få kigget lidt på sandkasseprogrammet...

På Mollys hold startede vi med en forstyrrelses- og timingsøvelse, og i dag var vi gode!!
Den første skulle vise det trick, de andre skulle udføre, når de blev passeret - f.eks. startede jeg ud med at lave en bamse, hvorefter jeg skulle gå foran de andre, der stod på række. Jeg skulle gå med Molly i en heelworkposition, og jeg måtte gerne skifte tempo undervejs, så de andre ikke kunne forudse, hvornår jeg kom forbi dem. Jeg gik hen mod Sonja, gik langsomt forbi Bente og løb forbi Jette. Vi havde alle sammen to ture, hvor vi valgte trick og var forstyrrelse, og dermed seks gange hvor vi skulle have styr på timingen. En ret sjov, men ikke helt nem, øvelse.
Dernæst delte vi os i hold á to eller tre, hvor vi skulle hjælpe med at agere forstyrrelse for den anden. Sonja og jeg var sammen, og jeg valgte at lave noget af det kendte (Gøg og Gokke-slalom + starten af vores program) mens Sonja og Lemon først gik rundt omkring os, og dernæst legede ved siden af - det gik overraskende godt!
Herefter trænede vi for os selv, indtil Anja kom rundt i vores individuelle tid. Egentlig havde jeg tænkt mig, at jeg ville bruge min tid på at få hul på den øvelse, hvor jeg skal sidde på skorstenen, mens Molly skal bakke rundt om, men den fik jeg selv taget hul på inden da, så jeg valgte at bruge min tid på en snak og sandkasseklassen og mine planer med Selma. Mine planer giver stadig god mening, men Anja gav mig et godt råd i forhold til musikkens længde.... Det kan godt være, vores første program kun skal være 1 minut og 15 sekunder, men eftersom vi har op til 2 minutter og 30 sekunder, kan jeg lige så godt lave musikken så lang, så vi har hele tiden til at lege og have en fest i. Samtidig fandt jeg ud af, at jeg ikke behøver at fokusere på links eller afslutning - vi skal bare have en fest, og Selma skal have følelsen af at være verdensmester, når hun er i ringen, og slet ikke ville ud igen. Superfed snak, og nu føler jeg mig rustet til at komme i gang med forberedelserne til sandkasseklasseprogrammet.

Glad og træt kørte jeg hjem, fik en kop kaffe, hundene smed sig og snorkboblede, da jeg lige smuttede ud til Ballerup for at lægge et overnatningsspor til Selma.



Kommentarer

Populære opslag