Foundation og Nose Work

I går havde jeg besluttet at pudse Mollys (og min egen!) Nose Work-form af, inden søndagens kursus hos Tina og Fuzzy Animals.
Inden vi gik i gang, skulle jeg lige have styr på kassen med NW-gear, for det sidste lange stykke tid har jeg bare smidt nyt oveni, så jeg havde ikke helt styr på indholdet længere - det fik jeg gjort noget ved, og jeg fandt nogle andre beholderes frem, som vi ikke havde trænet med tidligere.
Samtidig fandt jeg ud af, jeg ikke manglede noget - udover pizzabakker, som jeg fik i går aftes, så nu er samlingen komplet (for nu..)
Molly fik lavet tre fine indendørssøg med 12 forskellige bøtter og på eukalyptushydrolat. I dag gentog vi succesen, bare med 9 (andre) bøtter. Vi er begyndt at træne med sele og line på, hvilket er meget godt at komme i gang med, kan jeg se, da linen dæmper søget en anelse. 




Og i går aftes blev det endelig tid til foundation med Selma igen - efter to ganges fravær, var der en del øvelser at samle op på, så vi kommer ikke til at kede os det næste stykke tid.

Øvelser fra de to forrige gange:
  • Kramme stok
  • Under (kravle under hulahopring)
  • Nose (følge håndtarget mens hunden kigger op)
  • Baglæns slalom

Nye øvelser:
  • Say your prayers
  • Kik-kuk (hunden stikker hovedet ind gennem førers arme)

Under hulahopringen, kik-kuk og kramme stok kom vi godt i gang med:




Kommentarer

Populære opslag