Sportræningsplan del 1 - træning 4

Dagens sportræning foregik sammen med Ane og Laila på en p-plads i Ballerup, altså asfaltspor som planlagt.

Træningsplan for Selma uge 1-3 (10/10-30/10):
  • Være obs på hændernes placering på linen.
  • Være obs på vindretningen.
  • Wiedergange/spidse vinkler.
  • Opstart i kasse.
  • Længde: 800 m.
  • Regnvejr.

Evaluering af dagens træning med Selma:

Dagens spor: 330 meter langt og 1 time gammelt spor lagt med tør dådyrklov. Der var 2 spidse vinkler og 2 knæk samt overgange fra asfalt til græs og omvendt.
Vejret: Sporet blev både lagt og gået i 5 grader, tørt og stille vejr.

  • Være obs på hændernes placering på linen - Pga legetøj under armen holdt jeg for tæt, MEN jeg tænkte flere gange undervejs på, at jeg burde have mere afstand, så det er ved at være en vane.
  • Være obs på vindretningen - Tog jeg ikke hensyn til, da der ikke var ret meget vind.
  • Wiedergange/spidse vinkler - Sporet blev lagt med to spidse vinkler. De blev uredt fint, men hun har gjort det bedre på andre spor.
  • Opstart i kasse - Ikke trænet på dette spor
  • Længde: 800 m - Ikke trænet på dette spor.
  • Generelt - Selma gik sporet fint, men hun var noget mere flakkende, end jeg synes, hun skal være - hun gik ikke direkte i sporkernen, så det skal vi have kigget på. Jeg fik belønnet med hendes Kong undervejs, og det gik rigtig fint - både med at tage belønningen, men også at slippe legen og gå i gang igen med det samme.
  • Hvad tager jeg med til næste spor? - Måske er en times liggetid lige i overkanten, så jeg tror, vi skal tilbage på max ½ time, og så skal vi have nogle længere lige stræk for at få mere sporfasthed ind.

Molly fik lov at gå sporet bagefter, og hun fløj af sted - der skal vist lige kigges lidt på tempoet hos hende Turbotøsen!

Kommentarer

Populære opslag