Sportræningsplan for Selma del 2

Så er det tid til del 2 af træningsplanen, men inden da vil det vel være relevant at evaluere del 1, så jeg kan se, om del 2 stadig passer, eller om den skal justeres lidt... Ligesom det vel også er nok så relevant at gentage målet for 12 ugers planen:


Mit mål er, at Selma kan gå 1000 m/20 t spor 1.januar 2017. 


  • Være obs på hændernes placering på linen - Det går faktisk virkelig godt med den del. Selvfølgelig skal fokus være på det, men slet ikke i så stor grad, som jeg havde troet.
  • Være obs på vindretningen - Det er jeg dårligere til at have fokus på, end jeg troede, og end jeg ønsker, så der skal stort OBS! her.
  • Wiedergange/spidse vinkler - Det går egentlig fint, men vi skal stadig have fokus her, da de ikke sidder i skabet. Det havde jeg nu heller ikke forventet, så vi fortsætter med de spidse vinkler.
  • Opstart i kasse - Jeg har ikke fået trænet det så meget som ønsket, men jeg synes faktisk, at det er gået overraskende godt, når vi har trænet det. Vi fortsætter, men kassen kan sagtens gøres større, og vi kan godt begynde at gå ind fra andre vinkler end lige på.
  • Længde: 800 m - Det er ikke noget, vi har trænet meget, og vi kommer heller ikke til det det næste stykke tid, da den primært kommer til at stå på asfalt i den kommende periode. Men min vurdering er, at 800 meter ikke er noget problem.
  • Generelt - Jeg har ikke fået trænet så meget som ønsket de sidste 3 uger, og der kommer heller ikke voldsom aktivitet den næste 3 ugers-periode, da der er så meget andet på programmet. Men jeg er godt tilfreds med det, vi har opnået i den første periode.

    Tillæg til træningsplan del 2: 
            • Træne i regnvejr.
            • Træne på/ved strand.


Træningsplan for Selma uge 4-6 (31/10-20/11) ser derfor ud som følger:

  • Være obs på hændernes placering på linen.
  • Være obs på vindretningen.
  • Wiedergange/spidse vinkler.
  • Opstart i kasse fra 45-90 graders vinkler.
  • (Længde: 800 m)
  • Liggetid: 22-24 timer
  • Regnvejr.
  • Strand.

Og - surprise surprise - jeg glæder mig til at komme ud på asfalten/stranden/skoven med den lille sporbaby.




Kommentarer

Populære indlæg