Du ser glad ud!

Forleden dag, da jeg var på Nose Workkursus med Fred Helfers, og jeg var på vej ud i bilen med Molly, sagde en fremmed mand, der kom gående mod os: "Du ser glad ud?!", hvortil jeg svarede, at det er jeg altid, når jeg træner med mine hunde. Og det ER jeg - i går var ingen undtagelse.

Vi var i Undinehallen, hvor der er lagt nyt gulv, så jeg havde egentlig forventet lidt snusen fra Selmas side, da jeg som altid lagde ud med at træne vores start, men der var INTET! Den sad lige i skabet, og hun var knivskarp!
Resten af tiden brugte vi på at træne follow, frontpositionen og at indtage samt fastholde dæk, mens jeg er nede.
Som altid var det megafed træning med det lille energibundt, der godkendte noget af legetøjet, som Anne Gisselø har pimpet op med ny pels.

Molly var i dén grad i hopla, da jeg tog hende ind, og fuldstændig som håbet, reagerede hun rigtig godt på FS1-programmet. Hun var glad, havde den fedeste energi og attitude, men da vi kom til den sidste bakkesekvens, kom der lyd på, og hun blev tøvende og langsom i sine bevægelser - det var ret tydeligt, at hun ikke havde lyst til afstanden.

Derefter kørte vi samme, men denne gang med musik. Molly var uden tvivl både hurtigere og skarpere end den gang, vi lavede programmet, for flere gange måtte vi vente på musikken, men da vi kom til afstanden, var det fuldstændig samme mønster. 

Der er noget der, vi skal have kigget på, tænker jeg.

HTM1-programmet gik vi med godbidder - der er lang vej igen, men det var nu alligevel hæderligt, eftersom det var første gang.

Derefter fik vi trænet lidt på starten og på positionerne, som jeg synes, det går fremad med - de skridt, der er vores mål/lektie til næste træning hos Anja, er jeg rigtig godt tilfreds med fremgangen i.

Havde jeg mødt samme fremmede mand på vej til bilen efter denne træning, er jeg sikker på, han igen ville have sagt: "Du ser glad ud!", for det var jeg 🎔🎔🎔