Helt fantastisk og informativ HTM og Freestyletræning
I går var vi til HTM/Freestyle hos Johanna. Egentlig var det Selmas hold, men jeg havde begge tøser med og delte tiden mellem dem.
Fællestiden blev delt mellem os, så vi kunne arbejde på det, vi er i gang med i øjeblikket, og med Selma fik jeg vist Johanna, hvilke adfærd vi har på baljen nu: Neje, twist, bamse og gemme, og vi begyndte at arbejde på twist, mens jeg stod på siden - den skal ende med, at jeg kan stå bagved - samt opstarten på say your prayers.
Med Molly fik vi kigget på bakken, som der er kommet både lyd og tøven i, og vi fik pillet den godt fra hinanden og brudt den så meget ned, at Molly kunne håndtere den uden hverken lyd eller tøven, og at den ikke længere var skæv - yderst interessant information. Det skal jeg uden tvivl træne videre på!!
I den individuelle tid arbejdede Selma og jeg med starter og med at have hende i bur - umiddelbart responderede hun supergodt på det, og det glæder jeg mig meget til at få prøvet af i konkurrencesituationer for at se, om jeg får det ud af det, som jeg håber - udover den åbenlyse fordel i ikke at være afhængig af hjælp udefra.
Molly og jeg arbejdede med vores gamle FS1-program. Formålet var både motivation for Molly og behovet for at arbejde med noget "reelt" og med et program for mit vedkommende. Det skulle dog vise sig, at jeg fik mere ud af det end som så...
1) Jeg var uklar og efterlod Molly i ingenmandsland, da vi gik til start, hvilket gav tøven i startpositionen.
2) Jeg var for langsom med mine signaler.
3) Der var flere steder, hvor Molly "flød" uden signaler.
Uden at det på nogen måde skal være en undskyldning, giver det god mening! Det er det program, vi arbejdede med i sin tid, da vi startede med freestylen, og Molly er blevet væsentligt skarpere og hurtigere siden den gang, så der er steder, hvor vi måtte vente på musikken, og derfor opstod der pauser og dermed steder, hun "flød". Jeg er blevet skarpere siden, vi startede, og i dag ville jeg aldrig lave et program, der efterlader Molly i ingenmandsland.
Da vi lavede starten om, og jeg ikke efterlod Molly i ingenmandsland, var der en helt anden sikkerhed og skarphed - igen superinteressant information.
Signalafgivelsen skal jeg ganske enkelt bare steppe up på, og det er et spørgsmål om at få pudset det af - det skal nok komme igen! Og lige præcis det vil jeg bruge det program til - FS1 bliver taget frem fra skuffen igen, og det bliver rammen for det arbejde, der ligger forude.
Fællestiden blev delt mellem os, så vi kunne arbejde på det, vi er i gang med i øjeblikket, og med Selma fik jeg vist Johanna, hvilke adfærd vi har på baljen nu: Neje, twist, bamse og gemme, og vi begyndte at arbejde på twist, mens jeg stod på siden - den skal ende med, at jeg kan stå bagved - samt opstarten på say your prayers.
Med Molly fik vi kigget på bakken, som der er kommet både lyd og tøven i, og vi fik pillet den godt fra hinanden og brudt den så meget ned, at Molly kunne håndtere den uden hverken lyd eller tøven, og at den ikke længere var skæv - yderst interessant information. Det skal jeg uden tvivl træne videre på!!
I den individuelle tid arbejdede Selma og jeg med starter og med at have hende i bur - umiddelbart responderede hun supergodt på det, og det glæder jeg mig meget til at få prøvet af i konkurrencesituationer for at se, om jeg får det ud af det, som jeg håber - udover den åbenlyse fordel i ikke at være afhængig af hjælp udefra.
Molly og jeg arbejdede med vores gamle FS1-program. Formålet var både motivation for Molly og behovet for at arbejde med noget "reelt" og med et program for mit vedkommende. Det skulle dog vise sig, at jeg fik mere ud af det end som så...
1) Jeg var uklar og efterlod Molly i ingenmandsland, da vi gik til start, hvilket gav tøven i startpositionen.
2) Jeg var for langsom med mine signaler.
3) Der var flere steder, hvor Molly "flød" uden signaler.
Uden at det på nogen måde skal være en undskyldning, giver det god mening! Det er det program, vi arbejdede med i sin tid, da vi startede med freestylen, og Molly er blevet væsentligt skarpere og hurtigere siden den gang, så der er steder, hvor vi måtte vente på musikken, og derfor opstod der pauser og dermed steder, hun "flød". Jeg er blevet skarpere siden, vi startede, og i dag ville jeg aldrig lave et program, der efterlader Molly i ingenmandsland.
Da vi lavede starten om, og jeg ikke efterlod Molly i ingenmandsland, var der en helt anden sikkerhed og skarphed - igen superinteressant information.
Signalafgivelsen skal jeg ganske enkelt bare steppe up på, og det er et spørgsmål om at få pudset det af - det skal nok komme igen! Og lige præcis det vil jeg bruge det program til - FS1 bliver taget frem fra skuffen igen, og det bliver rammen for det arbejde, der ligger forude.
Kommentarer
Send en kommentar