Når man får trænet noget andet end planlagt - på med Ja-hatten!

Jaja, det kan ske tit og for selv den bedste, at planer ændrer sig, men det var ikke lige planen, at planen skulle ændre sig i dag, i hvert fald ikke så drastisk...

Egentlig var det HTM/Freestyleaften hos Johanna, men pga konkurrence i morgen, blev det ændret til en træningskonkurrenceaften - fin og fornuftig ændring - og jeg var da også på vej til Ringsted, da der pludselig gik kænguru i bilen.
Jeg tilskrev det først kø, men eftersom hverken 1. eller 2.gear var godt, og det samme gjorde sig gældende, da køen løsnede lidt op, og jeg kom op i gear, blev jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg havde fyldt diesel eller benzin på (diesel)bilen i går 🙈🙈🙈 Af ved førstkommende afkørsel, ringe hjem for at finde ud af, hvad der stod på kvitteringen fra i går... F*CK!!!!

Nå, men eftersom jeg skulle vente på både Falck og Thomas, da hundene ikke kan være med i Falckbilen, kunne jeg lige så godt udnytte tiden, så inden jeg gik en tur med tøserne lige i området - heldigvis var der græs til alle sider - blev jeg enig med mig selv om, at jeg lige så godt kunne miljøtræne, når nu vi var havnet et helt nyt sted. På den måde fik jeg kombineret start fra bur med miljøtræning, og jeg fik rent faktisk trænet.




Nu er vi hjemme i god behold, den gamle bil er pakket til i morgen, jeg får lidt mere aften end forventet, og jeg får tid til at træne lidt mere med tøserne lige om lidt - life is good! ❤️ Og SÅ meget nemmere med en ja-hat på.

Kommentarer