Eksamineret Canis Klikkertræner

Fredag aften fik jeg en mail fra Trine med ordlyden:
"Stort tillykke med bestået teoretisk opgave"
Så langt, så godt! ✔️

Lørdag startede sidste og afsluttende weekend på Canis Klikkertræner uddannelsen, men på vejen dertil luftede og miljøtrænede Selma og jeg starten af vores program, og hun var megasej! Vi startede på parkeringspladsen ved vores yndlingsluftested, og da det gik så godt, valgte jeg at gentage inde på græsset, tæt på det høje græs med masser af lækker, frisk vildtfælt - jeg blev overrasket over, hvor intens og på hun var! Next level er at gå ind på de smalle stier med højt græs på begge sider.




Eftersom jeg var den sidste, der var på til den praktiske eksamen, havde jeg ikke travlt, men tog alligevel af sted i god tid.
Jeg havde valgt at lade Trine bestemme rækkefølgen, så jeg kunne ikke øve på andet end de enkelte grundfærdigheder. Det gik rigtig fint, vi fik fin feed-back og bestod den praktiske del ✔️

Selma var en anelse sløv, sandsynligvis falsk drægtig eftersom hun også går fra sit foder i øjeblikket, så da jeg heldigvis også havde taget Molly med, fik Selma lov at slappe af resten af dagen.

Efter frokost stod den på baglænskædning i teori og med mennesker, derefter planlægning og praktisk træning. Jeg nåede 3 forskellige baglænskædinger med Molly, inden det var tid til at pakke sammen og køre hjem.

I dag, søndag, startede vi også med miljøtræning af Selmas start, men denne gang på træningspladsen i Holbæk - højt, fugtigt græs med masser af lækker, frisk fært, og igen var hun megasej, den bette Minimyre.

Eftersom jeg ikke vidste, hvor meget energi Selma havde, havde jeg igen taget Molly med, så hende startede jeg med, da vi skulle lave vores fælles baglænskædningsopgave: Løb 3 meter ud til target, stå, bliv, håndtarget. Molly var selvfølgelig topsej og i dén grad i hopla.

Baglænskædning som gruppeopgave og uden hunde var næste punkt på dagsordenen, inden vi fik udleveret vores personlige, praktiske baglænskædningsopgave.
Vores kæde hed: Cirkle 2 gange om stol, bamse, touch, 3 x slalom.
Den skulle planlægges, forberedes (primært retninger for vores vedkommende) og trænes på ½ time, inden vi skulle vise den som den sidste del af eksamen.
Jeg fik trænet kæden med begge, først Selma og derefter Molly, og eftersom Selma var frisk nok, var det naturligvis hende, jeg viste baglænskædingen med, og som altid leverede min lille Powerprinsesse ✔️

Frokost, bobler og overrækkelse af beviser afsluttede både dagen og et supergodt forløb på hele uddannelsen, så nu kan jeg tilføje Canis Klikkertræner på CV´et:


Kommentarer