Ferie part II og Nose Work

Dagen i går startede som bekendt med HTM og Freestyletræning, og den sluttede med Nose Work - så bliver det da bare ikke en bedre dag, nå jo... kombineret med en feriedag bliver det til BEST DAY EVER!

Vi lagde ud med et filtsøg, hvor der var placeret 20 blanke filtdutter og 3 med duft i et område med fliser.
Det var fedt at se begge tøser arbejde fokuseret og intenst på at lokalisere de korrekte filtdutter, løse det, når de pludselig stod ovenpå den, se hvordan de vendte om, når de gik for langt osv, og det var meget tydeligt at se, at de - heldigvis - ikke gik på synet.





Køretøjssøg med 2 kilder gik godt med begge tøser - måske jeg bare skulle se at få det trænet lidt mere, så vi også kan finde ud af det til prøverne...





Søg i kælderen med 4 kilder var svært for både Molly og Selma, men nok primært pga transporten ned ad kældertrappen. Selma måtte jeg bære ned, Molly gik selv, men var ikke begejstret, hvilket for begges vedkommende resulterede i søg, der bar præg af, at de havde været pressede, men det taget i betragtning søgte de fint.







Søg på tøjlageret med 4 kilder tog jeg kun med Molly, og igen bar det præg af, at hun havde været nede i kælderen og var presset, men også her gjorde hun det efter omstændighederne rigtig fint, og det er supergod træning for os alle tre at arbejde under de forhold, hvor vi skal ind og arbejde efter en svær transport. Derfor er det virkelig fedt at have mulighed for at træne på det i ro og fred.








Lonnis søg bestod af 2 områder og et beholdersøg på 1.sal.

Beholdersøget tog jeg kun med Selma, da jeg ikke ville risikere "forkert" beholderadfærd fra Mollys side efter vores Boot Camp, og risikoen var til stede, da hun var lidt presset. 

Opgaven var at fortælle Lonni, hvor mange kilder der var i beholdersøget, hvilket ikke var helt nemt.
Jeg lagde en plan, Selma fulgte den langt hen ad vejen, jeg huskede at tælle de første tre, da Selma markerede en af de tidligere, blev jeg i tvivl, og det skred lidt for mig. 
Jeg endte med at melde 5 fund, hvilket på sin vis var rigtigt: Jeg havde meldt fundet 5 gange, men den ene dobbelt, og der var 5 kilder i søget - vi fandt dog kun de 4, da vi sprang et lille område i starten over... Megefed øvelse i at bevare overblikket og lave en plan.




Det sværeste af Lonnis søg tog jeg med Molly, da Selma havde brug for et nemt søg.
Også her var der 4 kilder, Molly var stadig lidt presset, men søgte igen efter omstændighederne ganske fint, og da hun havde fundet 3 ud af 4 kilder, stoppede vi og gik videre til det nemme af søgene.




Som sagt tog jeg det nemmeste af søgene med Selma, som klarede transporten hen over "broen" rigtig flot. Igen lidt presset efter transporterne, og igen flot arbejde efter omstændighederne - der var 4 kilder, og vi stoppede efter de 3, og jeg fik mulighed for at belønne for noget relativt nemt, hvilket var ret fedt!
Det var meget af det samme for Mollys vedkommende, og for hende var det supergodt lige at få det nemme søg med, efter hun havde taget det svære.




Endnu en fed, fed aften med supergode udfordringer, og det er rigtig godt med lidt pres på både os og hundene, når nu der ikke lige er en konkurrence rundt om hjørnet.

Kommentarer